Det kom som noget af en overraskelse, da Pyramaze sidste år annoncerede Matt Barlow som ny forsanger, efter fyringen af Lance King nogle måneder forinden. Desværre for bandet blev samarbejdet pludselig begrænset til kun at omfatte selve indspilningen af "Immortal", idet Barlow pludselig og helt uventet, igen var at finde i Iced Earth. Selvfølgelig blev nyheden om Matt Barlows tilbagevenden til Iced Earth modtaget med kyshånd mange steder fra, men satte samtidig Pyramaze i en kedelig situation. Heldigvis valgte begge parter at færdiggøre pladen, hvilket jeg kun kan klappe i mine fedtede hænder over, idet at Michael Kammeyer & co. atter har begået et beundringsværdigt stærkt album, hvor potent powermetal går i hånd med labre melodier.

Den store force ved Pyramaze, er nemlig Kammeyers flair for at skrive nogle storslåede numre, hvor det bombastiske krydres med smuk melankoli. Én mand gør selvfølgelig ikke arbejdet alene, hvorfor det naturligvis også er på sin plads at nævne den dygtige trup at medmusikanter, som atter består af Morten Gade Sørensen (trommer), Jonah Weingarten (keyboards), Niels Kvist (bas) og Toke Skjønnemand (guitar). Alt i alt et yderst sammentømret band, som hver især leverer en pragtpræstation.

I sagens natur er det på sin plads at sammenligne med Iced Earth, som jo før har været nævnt, når ’sammenlignings pennen’ skulle luftes. Hertil er kun at sige; Pyramaze er helt deres egen, og man er ikke i tvivl om at det er dem man lytter til, når albummet for alvor skydes i gang med "Year Of The Phoenix". Både stilen og udtrykket fra de to forrige albums er bibeholdt, selvom lyden er blevet en smule mørkere, således at den bedre passer til Barlows vokal. Det er klart at vokalen spiller en både vigtig og stor rolle, men trods det at både Barlow og Lance King hver især har en unik og til tider særegen vokal, har bandet formået at bevare deres eget udtryk.

Trods mange velfortjente rosende ord om Barlow, skal jeg dog ikke lægge skjul på at jeg faktisk savnede Lance, de første par gange jeg lyttede til "Immortal". Men fortvivl ej, albummet vokser, og der skal selvfølgelig nok være en hel del derude som mener dette er Pyramaze’ bedste til dato, alene på den baggrund af hvem der synger derpå. Uanset hvad, står Pyramaze på denne udgivelse, med et yderst stærkt kort på hånden, som både burde tilfredsstille nye, såvel som gamle fans - og ikke mindst gøre det nemmere at rekruttere endnu et sangtalent. Med andre ord; "Immortal" skal ikke mangle i samlingen, blandt dem som holder af atmosfærisk og kompetent power metal.