Portrait - Burn The World

Burn The World

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Nyt og gammelt

Det' svensk, det handler om satanisme og død, men for en gangs skyld er det ikke død eller black, det er heavy. Og de fem svenskere er ikke ligefrem nye i faget, Burn the world er deres fjerde fuldlængdealbum, og denne gang har de rutinerede kræfter fået nye legekammerater i form af Frederik Petersson på bas og Robin Holmberg på trommer. Med den sammensætning forsøger de svenske herrer at sammensætte et klassisk heavy metal-album.

Lykkedes det?

Denne blanding og forsøget på et klassisk album, lykkedes det for svensken? På sin vis, ja. For med riffs, der lyder af noget, og som man får lyst at høre igen, er vores østlige naboer godt på vej. Når man så samtidigt bliver forkælet med den lækre slikbutik af et stemmeregister, som Per Lengstedt besidder, får man følelsen af, at det her er et godt, elegant bud på, hvordan heavy skal lyde anno 2017.

Svenskens svar på Judas Priest

Da jeg nåede halvvejs gennem albummet og til nummeret “Mine To Reap" , var det svært ikke at få associationer til Rob Halford og hans stemme og i det hele taget hele Judas Priests måde at spille på. Stor kudos. Nummer seks på albummet er nummeret "Matyrs", og 5:32 inde i nummeret sad jeg næsten måbende og lyttede. For hold da helt kæft, det lyder vildt. På med pladen og lyt. Kan du lide heavy, kan du garanteret høre, hvad jeg mener.

Tracklist

  1. Saturn Return
  2. Burn The World
  3. Likfassna
  4. Flaming Blood
  5. Mine To Reap
  6. Martyrs
  7. Further She Rode
  8. To Die For
  9. Pure of Heart