Velkommen til hardrock fra det (mørke?) Finland. Poisonblacks 4. studiealbum er et varmt bluesy, hæst bekendtskab med irriterende hooklines, sådan nogen der hænger i hovedet i dagevis, til trods for at det faktisk er alt for poppet til min smag! Det er svært at sætte Poisonblack i bås, og det er et held, for de er egentlig ikke særlig originale, men slipper af sted med et godt miks af alt godt fra noget der kunne være Galactic Cowboys/ Freak Kitchen uden den humoristiske vinkel, og Amorphis der jammer med Foo Fighters. Forvirret? Sanger Ville Laihiala (eks Sentenced) har en rigtig dejlig rock stemme, hæs og stemningsfuld, men uden den store variation. Der er gode men traditionelle hardrock guitarsoli, solidt trommespil, og det hele svinger 10-4 i hvert fald på første halvdel af skiven, derefter dykker intensiteten desværre. En del af materialet er indspillet live i studiet, hvilket giver musikken et organisk præg der klæder stilen. Denne utaknemmelige anmelder er IKKE bluesfan, så det 8 minutter lange rendyrkede bluesnummer "Down the Drain" kunne jeg godt have været foruden. Man kan være bekymret for, på Poisonblacks vegne, om de bevæger sig i en retning der sætter sig for meget mellem to stole. At de selv stadig kalder deres stil for goth/rock, er i hvert fald noget af en tilsnigelse efter min mening. Men solidt og med opløftende elementer som f.eks "Leech" der er albummets højdepunkt.