Pestilential Shadows - In Memoriam, Ill Omen

In Memoriam, Ill Omen

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Heavy Metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Pestilential Shadows fra Australien kalder selv deres musik for "Anti-Human Plague Black Metal", og den betegnelse passer fandme godt. Som et spejl af halvfemsernes norske blackmetal scene, lyder bandet lidt henad Mayhem eller Carpathian Forest, uden at jeg dog kan prale af, at være nogen stor ekspert indenfor området. Jeg ved dog nok om blackmetal genren til, at jeg kan genkende et solidt og gennemarbejdet udspil, når jeg hører det. Lige fra det oldschool cover, som forsanger/guitarist Balam traditionen tro, selv har designet, til den fucking ondsindede lyd med de perfekt distortede guitarer og vidunderlige sangtitler som "Weapon Against The Sun", ved man fra starten, at dette er black metal fra de allernederste lag af helvede. Lyden er også den karakteristiske lo-fi lyd, med en virkelig frossen klang og en, bør det fremhæves, aldeles fremragende vokalpræstation. Personligt har jeg altid foretrukket death og thrashmetal, og jeg havde derfor ikke de store forventninger til denne skive, men jeg er sgu gået hen og er blevet positivt overrasket. In Memoriam, Ill Omen er et fremragende ondsindet album, og til dem derude som godt kan lide black metal opfordrer jeg til at tjekke det ud. Pladen bliver dog en smule ensformig i længden, derfor de 80 %.

Tilføj kommentar