Pathogen - Miscreants of Bloodlusting Aberrations

Miscreants of Bloodlusting Aberrations

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ufuldkomment udspil fra Fillipinerne

I det seneste årti har heavy metal i diverse afskygninger for alvor spredt sig rundt til de fjerneste afkroge af verden. Denne spredning er for manges vedkommende ganske fornøjelig, især med den stadigt voksende trend hos bands der søger at inkorperere deres specifikke kulturelle ophav ind i musikken, nogle gange til stor fornøjelse eller dyb fortvivlelse hos lytteren. Utvivlsomt vil visse entusiaster ikke være sene til at påpege specifikke kendetegn hos bands fra en bestemt region af verden, ganske vidst med et nogenlunde holdbart belæg for at gøre så, men unægtelig er det at metallen ligeledes er blevet yderst homogeniseret ad åre. Specelt i Asen hvor traditionen for metal musik hviler på et noget spinklere grundlag end i Europa og Nord/Sydamerika, er mange bands eksponent for en stil der i ovennvænte regioner er blevet vendt og drejet et utal af gange. Det kan for en god ordens skyld tilføjes at der er en generel trend, over hele verden vel at mærke, for at genskabe en autentisk lyd der hylder fortidens pioneere. Hvor skellet ligger, ud fra et personligt skøn, kan siges at være for hhv de europæiske og amerikanske bands selve intentionen om at spille på denne måde på trods af at være bevidst om og havende adgang til diverse forskellige stilarter inden for metallen, hvorimod de asiatiske bands spiller på en sådan måde der mange gange kan attesteres til en generel mangel på inflydelser i forhold til Europa og Amerika. Ovennævnte udsagn er selvsagt på ingen måde uanfægtelige.

Pathogen er et fillipinsk band med undfangelse tilbage i 2001. Bandet har flere demoer, ep'er og fuldlængder på bagen og denne specifikke udgivelse går tilbage til 2010 hvor den blev distribueret udelukkende via kasettebånd og i 2013 nu på CD. Pathogen er, i henhold til ovennævnte bemærkninger, et godt eksempel på metal musikkens spredning og virkning til samfund hvor en sådan passion langtfra er normen og dermed , i visse tilfælde,hæmmer udviklingen af musikken. Lyden på denne skive fremkalder blandede følelser i og med at stilen ligger solidt rodfæstet i beskidt dødsmetal/thrash fra 80/90'erne, komplet med garage produktion, en haltende trommeslager og en vokal der bærer et umiskendeligt 80'er præg; der hvor overgangen fra thrash metals råbende, hæsende vokal gradvist udviklede sig hen imod et proto death growl såsom hos Possessed, Death og et utal af andre bands. Dette er på sin vis meget fornøjeligt, da udgivelsen lyder ufattelig autentisk, det er som taget direkte ud fra et pioneerende band for mindst 2 årtier siden, der barer venter på at blive opsøgt at Kvlt ryttere der nærmest ved første øjekast ville ophøje udgivelsen til et overset mesterværk for sin tid. Samtidig er denne styrke beklageligvis også den største svaghed, da lyden og kompositionsstrukturen, som sagt i indledningen, er blevet brugt umanerligt mange gange indtil nu, hvilket ganske sikkert fortsætter fremover. Bands som Pathogen kommer naturligvis til sin ret hvis man har hang til det beskidte dødsthrash fra forgangen tid. Det er blot en skam at bandets charme ligger i produktionen og den mangelfulde musikalitet der for én til at mindes netop et gammelt kvlt demo band der var godt på vej til at finde deres lyd men aldrig nåede videre. Det er svært at skulle prisen musikken hvis man holder det op imod så meget andet, da der findes horder af bands inden for samme stil der kan gøre Pathogen til skamme. Indsatsen hos disse fillipinske fyre er prisværdig på mange måder og hvis man ser igennem fingre med visse væsentlige aspekter (bandets placering osv.) er der visse highlights hist og her hvor bandet har fat i noget ganske fornuftigt. Hvis man dog ser bort fra dette og antager en mere nøgtern holdning til materialet der er at finde her er der desværre ikke meget at komme efter.

Her kan der lyttes til åbningsnummeret "Atrocity Exhibit"

Tracklist

  1. Atrocity Exhibit
  2. Monolith
  3. Heretical Wisdom
  4. Abyss of Perpetual Upheaval
  5. Leviathan
  6. Idological Strife
  7. Afterlife (Sacrifice cover)
  8. Uranium Messiah