Pain Of Salvation - Panther

Panther

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De svenske prog-legender spiller igen med musklerne

This band is like a box of chocolates…

I deres næsten 30 år lange karriere har svenske Pain of Salvation været vidt omkring i det alternative metalliske landskab. Med multiinstrumentalist og forsanger Daniel Gildenlöw i spidsen har det altid været en spændende oplevelse at smide et nyt Pain of Salvation-album på anlægget, for man ved aldrig helt, hvad man får.

Denne gang er der dog ikke de helt store overraskelser. Konceptalbummet Panther er album nummer 11 fra den produktive og progressive kvintet, og trods lidt eksperimenter her og der – især de elektroniske – er det mere eller mindre Pain of Salvation, som vi kender dem. Men det betyder ikke, det er dårligt. Tværtimod.

Når det skæve er sjovere end det normale

Pain of Salvation er, som mange andre prog metal-bands, ikke blege for at lave konceptalbums. De gennemgående temaer på disse kan være lidt langhårede af og til, og her er Panther ingen undtagelse. Det tematiske omdrejningspunkt på pladen er et samfund bestående af hunde og pantere, hvor hundene er de “normale”, og panterne de mere skæve eksistenser. Man kan mene, at dette er en lidt banal måde at udforske normalitetsbegrebet på – det emne er jo altså blevet behandlet en del gange før – men så kan man jo altid holde konceptet op mod Dream Theaters The Astonishing, som absolut ingen mennesker nogensinde har fattet et klap af. Og så fremstår ideen om hunde og pantere pludselig meget fornuftig og meningsfuld.

Panther starter med den noget elektroniske “Accelerator”. Der er umiddelbart ikke meget metal over den, men frygt ej – det kommer. Enkeltnumre skal nemlig ikke fortolkes eller bedømmes separat i dette tilfælde, da de er en del af en større helhed. Og netop den helhed begynder for alvor at folde sig ud fra albummets anden skæring, “Unfuture”. Her bliver det lettere blueset i perioder, og bandets sædvanlige leg med det hårde over for det bløde kommer gradvist mere frem i lydbilledet, inden vi med nummeret “Restless Boy” endelig er i gang for alvor. Ved første lyt kan det virke syret og måske endda en anelse kedeligt, men det er alligevel sært dragende og sætter sig i kroppen, så man simpelthen er nødt til at høre det igen. Og vupti, så kommer gevinsten. Især når man kommer frem til titelnummeret “Panther”. Det er et nummer, man ikke glemmer med det samme, da det med sit hårdtslående Nine Inch Nails-inspirerede industrial-mørke bider sig fast i det indre øre i et godt stykke tid. Og som om det ikke var nok, får vi det tretten minutter lange nummer “icon” som en perfekt afslutning på en interessant musikalsk rejse.

Kun for kendere

Det skal være sagt med det samme, at Panther bestemt ikke er et album for alle. Er man normalt ikke til den slags prog metal, som eksempelvis Haken og Leprous praktiserer, skal man holde sig på afstand. Og har man svært ved at æde præmissen ved konceptalbums som dette, skal man løbe endnu længere væk. Fans af Pain of Salvation, og af genren generelt, vil dog være yderst tilfredse med Panther, der som nævnt vinder for hver gennemlytning. Bandets bedste album synes jeg ikke helt, det er, men det er bestemt heller ikke det værste.

Tracklist

  1. ACCELERATOR
  2. UNFUTURE
  3. RESTLESS BOY
  4. WAIT
  5. KEEN TO A FAULT
  6. FUR
  7. PANTHER
  8. SPECIES
  9. ICON

Kommentarer (4)

Julian Valentin Hansen

Interessant, tænksomt, dybt, konceptuelt! men en smule goldt

Jeg savner lidt dengang, at der var mindre hjerne, artsy fartsy fortænkthed, og mere umidebar pathos og følelse, det er ca. Ligeså meget en humør bombe at lytte til dette album, hvilke så vidt også gjaldt forgængeren, som at læse overskrifter om diverse mørke hændelser på tekst tv eller at se cleanet foran TV2 News hele dagen, men igen, det er forståeligt nok, og fint nok, da det at Daniel Gildenlow vil, er at prøve at belyse noget som han mener er problemstillinger i verdenen, og vore tids moderne samfund og samfundsstrukturer, og det er en alvorlig kop kaffe, SORT kaffe, måske med lidt kaffegrums i bunden man lige for i munden og for et mindre hoste anfald når man tager sidste slurk.. Vil give det 7/10 da jeg virkelig synes at det er en lidt ucharmerende gold og trist omgang, men samtidig også ret originalt og fedt! Unfuture er nok blandt bandets/Daniel´s mørkeste sange til dato, men samtidig et super nummer og video! The Perfect Element, Remedy Lane, og BE er nok deres tre bedste plader efter min mening, og Scarsick var heller ikke nogen dårlig plade, by no means! En af deres mere vellykkede vil jeg sige, Road Salt 1 and 2 var også en ganske original og upoleret sound, og forgængeren "The Passing Light Of Day" Var også en depressiv plade, men ikke så stærk som visse af deres tidligere værker, hvilke man også kan sige om "Panther"

Julian Valentin Hansen

Tilståelse efter flere gennemlytninger

Okay! Jeg har lige gennemlyttet albummet godt og grundigt nu, og må tilstå, det er en contender til deres stærkeste album til dato efter min mening! Jeg kom med en kommentar som albummet ikke helt fortjente, det er et album der skal have lov at vokse, og som man selv efter mange års lytning af prog, har det med at glemme ja, næsten hver gang, men et gennemlækkert tæske smækkert lækkert album med tonsvis af variation og forskellige æstetiske udtryk og arrangementer, og så ER Daniel Gildenlow jo bare en OUTSTANDING sanger og lyriker! 9/10 og måske ved nærmere gennemlytning sniger den sig op på en 10´er! FED plade!!

Jim Lyngvild

Tæske smækkert lækkert.

Det ER jo et SKØNT album. -Knus fra Jim

Julian Valentin Hansen

Hmm, ikke det jeg havde ventet, men fedt!

Hehe, tak fordi du citerede mine sprog floskler i overskriften! Men er du selveste kendis Jim Lyngvild? Eller, "homo" Jim :P "Joke" I så fald, vil jeg sige at du da i den grad har smag!

Fortsat virkelig fortræffelig dag! J. :-)

Tilføj kommentar