Melodisk prog rock med kæmpe potentiale
Hastigt på vej frem
Disse år er mildest talt en rigtig spændende tid for dansk rock og metal. Bevares, jeg taler selvfølgelig ikke om en tid præget af covid-19, og hvilke obstruktioner den skaber for ud- og afvikling af musik, men derimod om den omfattende revolution, der er ved at ske på den danske scene. Med black-metallen i førersædet sker der i øjeblikket en forrygende udvikling inden for de mere hårdtslående genrer, og selvom man måske ikke lige mærker det, gælder det også den progressive rock og metal. Defecto, Anubis Gate og Pyramaze er måske de navne, som langt de fleste lige kan nævne hurtigt, men der findes faktisk flere. Mange flere!
Et af disse navne er Odd Palace. De er efter sigende fem gamle gymnasievenner, der dannede et band i forbindelse med en konservatorieprøve, og indtil videre har de udgivet en EP samt debutalbummet Things To Place On The Moon. De er sidenhen kommet i stald hos Prime Collective og er nu klar med deres anden langspiller, One Step Closer.
Skudsikker formel med plads til forbedringer
Kvintetten med den velsyngende Gert Børsting i front spiller melodisk prog rock, der er lige til at gå til. Og med det mener jeg let tilgængelig prog, der ikke består af alt for lange og alt for snørklede numre. Der er masser af fede prog-elementer på den 11 numre og 47 minutter lange plade, men det bliver aldrig introvert og navlepillende show off-prog, bare fordi de kan spille røven ud af bukserne på alle andre. Og tak for det!
Med djentede vers, melodiske og næsten radiopoppede omkvæd plus masser af temposkift har Odd Palace fundet en opskrift, der virker. Åbningsnummeret “Breathe”, efterfølgeren “Flammable Idea” samt “Forward” er de tre numre på One Step Closer, der for alvor satte sig fast i mine ører. Især førstnævnte er en decideret ørehænger, som ingen prog rock-fan bør snyde sig selv for. Omvendt er titelnummeret samt de fleste andre skæringer på pladens midterste tredjedel desværre ret intetsigende og forholdsvis hurtigt glemt. Der sker nemlig det, at man hurtigt får fornemmelsen af et band, der har lidt svært ved at forlade sin comfortzone, og så bliver One Step Closer en ret ensformig oplevelse, hvilket er rigtig synd. Bandet er nemlig uhyre velspillende, og en så toneangivende og dynamisk rytmesektion, som vi finder i bassist Patrick Wolffgang og trommeslager Morten Peetz, skal man lede længe efter. Men så er det godt, at der hen mod pladens slutning serveres en rigtig lækkerbisken i form af “The Unknown”. Her tager den hårdtslående og knap så forsigtige version af Odd Palace over og giver fuld valuta på breakdown-kontoen, og det klæder både band og album umådelig godt.
Hold øje med Odd Palace
Med interessante bands som Cold Night For Alligators, Town Portal, Vola og nu også Odd Palace, sker der rigtig mange spændende ting på den danske prog-scene, og det er bestemt ikke blevet mindre spændende efter One Step Closer. Albummets første og sidste tredjedel er klart de stærkeste, men det ændrer ikke på, at Odd Palace er et navn, man skal holde øje med. De har nemlig fundet deres egen lyd – en bedrift, mange andre og langt mere erfarne bands bør misunde dem – og den skal de holde fast i. Altså, til en vis grænse, for hvis de begynder at eksperimentere en smule mere og måske endda tør vove sig længere ud i de hårdtslående soniske landskaber og væk fra de trygge og blide, kan det godt gå hen og blive uhyre interessant.
