Atmosfærisk black metal fra Colorado, USA
Amerikanske Nightbringer blev dannet i 1999 af sanger og guitarist Naas Alcameth og det tidligere bandmedlem Nox Corvus. Bandet er med tiden vokset og er i dag en seksmandshær. De fleste af bandmedlemmerne har flere roller i bandet og sammenlagt bliver dette til tre guitarister, tre sangere, tre bassister, en keyboardspiller og en trommeslager – sikkert med skiftende roller i de forskellige numre. Nightbringer har udgivet en længere række demoer og split-udgivelser, men derudover også fem fuldlængdealbums, hvoraf Terra Damnata er den nyeste. Inspirationskilderne findes i det mørke Skandinavien, hvoriblandt bands som Emperor, Dark Funeral og Dimmu Borgir kan nævnes. Deres tekstunivers indeholder blandt andet temaer som mystikken ved døden og sort magi.
Storslået magi og atmosfærisk mørke
Terra Damnata lægger ud med nummeret ”As Wolves Amongst Ruins”, der går lige på og hårdt med en skinger scream-vokal, tunge trommer og et groovet tremolo picking-riff. Dette står på i godt tre sekunder, hvorefter en eksplosion af et trommeslag kører direkte videre i blastbeat, og en grum guttural-growl-vokal tager over. En hær af skinger tremolo picking-guitarer tilføjer musikken en form for atmosfærisk vanvids-kaos, som giver nummeret dybde og flere lag, nærmest som om man hører flere musikstykker, der smukt flyder sammen i ét. Der veksles mellem de hurtige blastbeat/tremolo pick-stykker og de tonstunge doom-groove-trommebeats med langsomme toneskift på de hurtigt spillende guitarer, godt krydret med skæve rytmevariationer. Vokalerne varierer jævnligt mellem scream, growl og en slags dyster og hadsk snakken. Nummeret afsluttes med klaver/keyboardspil, der fører tankerne hen imod gamle, klassiske gyserfilmstemaer. Med et monster af et startnummer, som mildest talt blæste mig tilbage i stolen, blev jeg, ved første øjeblik, på nærmest magisk vis, tvunget til at svinge alle hornene i vejret, kaste garnet lidt til højere og venstre og efterfølgende tilføje på godt jysk ”fuck, det er fedt, det skiværk!”. Den røde tråd fortsætter hele pladen igennem, og på grund af de mange lag og variationer i musikken og vokalerne bliver pladen på intet tidspunkt kedelig. Det efterfølgende nummer ”Misrule” tager afsæt i den stilhed, ”As Wolves Amongst Ruins” slutter med. Vi hører svagt et kaos nærme sig, først i form af lidt keyboard-effekter og en skinger guitar, som langsomt fades op i volumen, til den når sin fulde styrke, og alt musikken igen går på for fuld smadder. I dette nummer veksles der endnu en gang imellem det hurtige og det langsomme, samt de varierende vokaler, der indimellem lapper ind over hinanden og skaber kontraster og nuancer. Numrene på Terra Damnata har et helstøbt, fælles udtryk og formår stadig at gøre musikken varieret og spændende hele vejen igennem pladen.
Et vanvittigt smukt udført kaos
Atmosfærisk black metal er nærmest en underdrivelse af, hvad der i virkeligheden sker i dette storslåede lydbillede. Vi finder ondskabsfuldt tunge doom-stykker og fantasifuld avantgarde metal blandet med klassiske black-elementer og en sindssyg teknisk kunnen. Terra Damnata er en plade, der vil imponere både fans af black metalscenen, men også andre typer mædl-heads, især fans af genrer som doom, sludge, crustcore, avantgarde og teknisk metal vil også kunne se skønheden i dette kaos. Pladen fortjener ikke bare en afspilning, men at blive sat på igen og igen, og personligt må jeg sige, at det bestemt ikke bliver sidste gang, den ryger på i mit hjem. Kan man lide black-bands som Emperor, Dødheimsgard og danske Ajuna, vil denne plade fungere rigtigt godt. Hvis man er til tung metal med en mørkere kant, vil bands som Celeste, Zatokrev og Graves At Sea også være fine referencer dertil.
