Den overvintrede goth-chick Andrea Haugen er ude med sit andet album. Jeg fik aldrig rigtig lyttet ordentligt på det første, så jeg vil forholde mig isoleret til "Essensual". Musikken på dette album kan beskrives som afdæmpet triphop med træk af nyere The Gathering (fra "How to Measure a Planet" og frem) såvel som en hel del træk af Björk fra hendes "Debut"-periode. Sidstnævnte manifesterer sig ved en hyppig brug af house-programmering og karakteristiske Bollywood-strygerfills, som man kender dem fra førnævnte islændings "Venus as a Boy". The Gathering-inspirationen hører man mest i guitararbejdet, især akkordbrydningerne i åbningsnummeret "Underworld", der har en behagelig, nærmest varm produktion. Ellers veksler albummet mellem diskrete tribalrytmer med etno-lignende kor i baggrunden og en slags afdæmpet goth med mere distorted guitar.

Hele albummet gør brug af trommeprogrammering, selv til de allersimpleste rytmer, hvilket bliver irriterende især i de mere guitardrevne numre, der lige ville have haft lidt mere liv, hvis der havde siddet en person af kød og blod bag gryderne. Haugens vokal lyder som en meget klynken Tori Amos og har stort set ingen variation i sit udtryk. Derfor bliver cd’en lidt af en prøvelse at komme igennem, vel at mærke hvis man faktisk hører efter hele tiden. For albummet er nogenlunde fordøjeligt som stille baggrundsmusik, og indimellem kan man nynne med på en lille melodi, f.eks. den ok "Purple Nightshades". Men de fleste af numrene er stadig enormt monotone, og Nebelhexës ellers ret distinkte musikalske personlighed er ikke nok til at hæve min karakter op over middel.

Måske bør man kombinere lytningen af albummet med et snif af Andrea Haugens nylancerede parfume, der ligeledes bærer navnet "Essensual"?