Jesus-metal der rykker!

Jesus rocks!

Svenske Christian Liljegren er en aktiv herre. Han er en vaskeægte Jesus-rocker med en hulens bunke bands i bagagen, heriblandt Divinefire, Modest Attraction, Golden Resurrection og mange flere. Hans primære fokus – det band, han altid vender tilbage til – er dog Narnia. De spiller melodisk metal krydret med en masse power, og det uomtvistelige fokus og omdrejningspunkt er Jesus, og hvor mega cool han bare er. Er man ikke så meget til det religiøse aspekt, så bare rolig; musikken kan sagtens stå alene.

Melodisk metal fra øverste skuffe

Sidste gang, hr. Liljegren blev omtalt her på siden, var i forbindelse med udgivelsen Metal For Jesus, der er en compilation af numre fra fem af hans bands. Trods få lyspunkter var skiven en temmelig kedelig omgang, og undertegnede anmelder kvitterede med fire kranier. Denne gang er der dog flere af dem i posen, for Narnias syvende og selvbetitlede album rykker faktisk ganske fint.
Med en masse slagkraftige elementer lånt fra den klassiske power metal lykkes det Narnia på fornem vis at skabe noget fint melodisk metal. Her er rigtig fine riffs, en hamrende dygtig bassist og generelt bare et super tight band. Produktionen er også lige i øjet, og endelig er Christian Liljegren en formidabel sanger med et imponerende register og en stemme, der passer perfekt til genren.
Pladen åbnes med den uhyre catchy “Reaching For The Top”, der har et – omend lidt corny – rigtig fængende omkvæd. Det følges op af “I Still Believe”, hvorefter ingen er i tvivl om, hvor meget Christian Liljegren elsker Jesus. For nogle vil dette være grund nok til at kaste skiven langt væk. Det er langt fra alle, der synes, Jesus-metal er sagen, men hvis man kan se bort fra dette og lukke ørerne for teksten, er musikken faktisk ret cool. Bevares, det bliver svært at sidde teksten overhørig på det næsten vamle og ekstremt frelse-klistrede nummer “Thank You”, men i grove træk skylder fans af god, gedigen melodisk metal denne plade et lyt.

Guf for fans

Den kristne metal er ofte en svær genre at anmelde. Det skyldes især, at teksterne om det kristne er i så skarpt fokus, at resten nedprioriteres, så der rent musisk ikke er så meget at komme efter. Narnia er dog en kærkommen undtagelse, der skal have syv små kranier. Og gider man ikke høre om Jesus, så kan man sagtens nyde en masse af skivens numre kun for musikkens skyld.
Personligt dyrker jeg ikke den kristne metal, og undertegnedes øjne rullede da også flere omgange, da jeg researchede på nærliggende skive og faldt over Jesus et par gange eller hundrede. Men udover et par skæringer, der er temmelig tynde og må betegnes som fyld, holder Narnias musik faktisk på mange af skivens numre. Langtidsholdbart? Nej. Nyskabende? På ingen måde. Men er man til kristen metal, gætter jeg på, man vil nyde Narnia.