Muldjord - A Cascade of Eventualities

A Cascade of Eventualities

Udkom

Type:Album
Genrer:Blackened, Death metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mi música, si música

Black metal og ensomhed har altid gået hånd i hånd, så derfor er enmandsbands indenfor black genren bestemt ikke noget nyt. Man kan jo nærmest argumentere for, at den norske bølge ikke havde haft samme gennemslagskraft uden eksempelvis Burzum, der som bekendt blot var Varg og hans interessante ideer.

På samme måde består Muldjord udelukkende af Lars fra Aarhus, og sådan har det alle dage været lige siden 2003, hvor han startede projektet. Nogle ville mene, at bare det at starte et enmandsprojekt var en stærk udmelding i sig selv, men her vælger Lars lige at toppe med erklæringen om, at formålet med Muldjord er, at det skal være metal til folket. Dvs. at det skal være lavet med hjertet på rette sted, og pungen skal bare blive nede i lommen, så Muldjord er både en stor, fed fuckfinger til musikindustriens grådighed, men også et slag for individualismen.

Min Lille Hund Varg

A Cascade of Eventualities er det tredje album fra Muldjord, og hvis man sammenligner med de to tidligere albums, så er der ikke sket den store udvikling rent musikalsk. Det er stadig relativt firkantet blackened death metal vi er ude i, og der gemmer sig ikke de store overraskelser på albummet. Jeg tænker, at dette muligvis netop skyldes, at Lars blot er Lars. Ergo er der ikke andre medlemmer af gruppen til at komme med inputs eller ideer, hvilket både er godt og skidt.

Det står dog klart, at Lars er en særdeles kompetent musiker, da han mestrer at agere band uden nogle problemer. Selv produktionen er knivskarp, så den kære Lars Muldjord er en særdeles kapabel musikant. Jeg hører tidlig Burzum, tidlig Behemoth, Venom, Celtic Frost og tidlig Immortal igennem hele albummet, og intet af dette er en skidt ting, især på et nummer som ”Eternal Dreamless Sleep”. Jeg bliver dog nødt til at nævne noget, jeg sjældent nævner, nemlig albummets cover. Det ligner en tam kopi af Ihsahns Àmr, og intet ved tegningen af den gule lænestol får en til at tænke på black eller dødsmetal, så helt præcist, hvad Lars tænkte på, er svært at sige. Men hvis man ser på de to tidligere albumcovere, så er det tydeligt, at den slags måske ikke betyder så meget for ham, eftersom at de har samme cover, blot med andre farver. Men heldigvis lever vi i en digital alder, hvor coveret ikke betyder en dyt, også er det jo lige meget, at jeg kommer til at tænke på Thomas Winding, der fortæller om sin hund, når jeg ser på dette cover.

10.000 Timers Trve

Jeg har en stor respekt og beundring for musikere, der vælger at køre solo, og som rent faktisk formår at producere noget musik, der er til at holde ud at høre på. Det understreger, at de har brugt uhyggelige mange kræfter og energi på at mestre en række forskellige instrumenter samt teknikker. Det er direkte beundringsværdigt, og måske et bevis på at ”10.000 timers teorien” holder stik. Så stor respekt for Lars og hans musikalske evner samt hans ide om, at musik ikke skal kapitaliseres. Derfor tipper jeg hermed med hatten i en generel retning mod Aarhus.

Tracklist

  1. The Selfish Agenda
  2. My Heart and Soul at the Summit of the World
  3. The Streams of Light Gone Dark
  4. Sjaelefred
  5. A Cascade of Eventualities
  6. Eternal Dreamless Sleep
  7. The Great Parallel
  8. Ascension of the Eclipse
  9. I've Become
  10. Chaos God 2018 (bonus track)