Lemmy siger stadigvæk nej tak til at gå på efterløn, derfor får vi lov til at få mere af den herlige Motörhead musik som jo (næsten) aldrig skuffer. "Kiss of Death" kan da også ses som den direkte opfølgning af "Inferno", selvom den lige var en tak bedre når man tænker på de absolutte übernumre som "Killers" og "In The Name of Tragedy". Men bare rolig, det her er forbandet tæt på, bare tag sange som "Sucker", "Trigger" eller "Under The Gun" som er en ren drøm af boogie, baddass attituder og bumser, der skulle få enhver headbanger til at svinge garnet fra 0 til 100 på tre sekunder. Med nummeret "God Was Never On Your Side" har man også lavet en dejlig lille halvballade i stil med "Love Me Forever" eller "Lost In The Ozone", især teksten er igen en poetisk magtdemonstration fra Mr. Kilmister. "Be My Baby" har en del paralleller til "Deaf Forever", med dens stampende rytme selvom om den ikke helt når op til førnævnte klassiker. Derimod er "Kingdom of the Worm" en fuldtræffer med den morbide vokal og en knaldhård rytme, passende nok er det også en af de dystreste sange i Motörhead’s efterhånden bugnende sangskat. Til afslutning har man ladet Phil Campbell's (Guitar) søn komponere musikken og den er aldeles udmærket. Nummeret har endda en mere oldschool feeling end de fleste sange hvad bandet selv komponerer for tiden. Så med afkom af denne kaliber er Rock ’n’ Rollen reddet en stak år endnu, hvilket "Going Down" så fint beviser. Tilbage er der kun at sige: kunne du lide "Inferno" vil du uden tvivl være godt hjulpet med "Kiss of Death". Bandet beviser i hvert fald her igen at de langtfra er færdige.