Spil den med … alle!

Lad os starte dette skriv med to simple fakta: 1980’erne var seje, og at tæske nazister er også sejt. Ergo er tyske Morbyda allerede gevaldigt foran på point. Kvintetten fra Leipzig har taget navn efter en af Leipzig Meuten-grupperingerne og beviser på sin debut, at bands som Mercyful Fate, Slayer, Bathory, Metallica, Tormentor, Sabbat og sågar Iron Maiden ikke har levet forgæves. Men …! 1980’erne er snart 50 år siden, og der har immervæk været utallige bands, både samtidige og ej, der har dyrket den helt klassiske fræserlyd fra tiden, hvor skulderpuder, svenskerhår og Charlotte Bircow var toppen af poppen. Så har Morbyda overhovedet taget noget med, som kan fortrylle os? Svaret er et klart ja!

Kulsort retro

Man skal ikke høre mange sekunder af Under the Spell, før det står klart, hvor store fans af især Mercyful Fate Morbyda er – det er nok heller ikke tilfældigt, at åbningsnummeret hedder ”Evil”. Chris Moglis vokalarbejde understreger, at han virkeligt har dyrket gode gamle Knogle Kim fra Hvidovre, og især er hans falset lige i skabet. Guitararbejdet fra både Mogli og Julian ’Julez’ Lichtenheld trækker også uendeligt mange tråde til Denner og Sherman. Dog har musikken lidt mere kant, og det er da også her, man kan fornemme aspekter af Slayers Show No Mercy og Bathorys The Return…… Bare giv ”Mother of Decay” et lyt, og sammenligningerne rammer en, som var det et slag med et bat.

Hvis man endnu ikke helt har luret det, så er Under the Spell en rå omgang kulsort pigtråd, hvor Satan og fed spade får lov at fylde lige meget. Kaldt det black thrash, blackened NWOBHM eller blackened speed – kært barn mange navne. Det er, helt overordnet, en genre, der har ret meget vind i sejlene, så konkurrencen er da til at føle på. Ligeså er der jo en decideret hærskare af nestorer, som bands som netop Morbyda konstant igennem sin karriere vil blive sammenlignet med.

Så for at overleve kræver det, at man enten er bedre end de andre eller mere underholdende, og desværre er Morbyda hverken eller. Misforstå mig ikke: Under the Spell er en god plade og en hammersolid debut, men den mangler altså den sidste finesse til virkeligt at trække sejren hjem – og det skyldes, primært, at sangskrivningen slet og ret godt kunne være bedre. Tag nu Hellrippers eminente skive Warlocks Grim & Withered Hags, som nok er det bedste eksempel i nyere tid på, hvordan præcis denne genre skal onduleres. Der formåede McBain at skrive en fantastisk skive, hvor hver sang havde sin egen identitet, hvilket desværre ikke lykkes for Morbyda. Så ganske vist er der masser af potentiale her; det meste af det forbliver dog uforløst … igen. Desværre!

Stik mig så den svære toer!

Under the Spell er en debut, og derfor giver det sig selv, at der er uendeligt meget plads til, at Morbyda kan udvikle og forbedre sig. Men selv iført netop den kritiske brille så er det en virkeligt solid og udmærket plade – og jeg er da ekstremt spændt på at høre, hvad denne saksiske gruppe finder på næste gang!