Into The Moat - The Design

The Design

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Deathcore
Spilletid:32:54
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Der har gennem det sidste halve år været en del hype omkring dette unge mathcore band fra Florida, og deres nyeste udgivelse på Metal Blade Records. Så da "The Design" blev smækket i cd-skuffen, så vidste jeg allerede hvad jeg gik ind til... En seriøs omgang tæsk for øregangene. Det er nemlig ikke musik i den bløde ende af skalaen, som dette unge band arbejder med.

Hvis genren skal defineres, så minder Into The Moat mest af alt om The Dillinger Escape Plan, på deres tidligere udgivelser. Det ene øjeblik får man smadret dødsmetal, mens man i næste sekund kan blive præsenteret for utallige breaks og utroligt skæve jazzrytmer. En ting der gør, at "The Design" er et utrolig interessant og spændende bekendtskab, selv for en stor Dillinger-fan som undertegnede.

Det eneste jeg egentlig vil klandre Into The Moat for er, at køre lidt for meget efter samme opskrift. Dog er der en pokkers masse variation at finde, men der mangler altså lidt originale ideer og virkelige perler før Into The Moat kan komme til at høste de helt store karakterer. Men jeg tror nu der er gode chancer for at næste album fra bandet bliver endnu bedre, idet bandet kun har eksisteret i ca 4 år.