Fra det solrige Californien til de tyske skyttegrave anno 1914

Alpenpässe er endnu et søm i den ligkiste, der er blevet snedkereret til mine fordomme om amerikansk black metal, der ikke er enten Deafheaven eller Ghost Bath. Minenwerfer har begået et album, der oser af den slags charme, der følger med at beskæftige sig med krig, død og andre hyggelige sager. Resultatet er en skarpladt omgang krigsmetal, der sneg sig ind på mig og mere eller mindre ramte plet. Enkelte steder er de ganske trivielle, men gør egentlig ikke noget forkert, på et album der fortjener at blive fremhævet i vrimlen af udgivelser, vi gik glip af sidste år.

Åbningsnummeret ”Der Blutharsch” er klassisk riffsalat, og trommer der halser af sted skarpt forfulgt af bluesy soli. En rå vokal, der lander et sted mellem den typiske frømetal og halsbetændelse, løber som en rød tråd igennem hele pladen. Men æstetikken er ikke forladt til fordel for vredt hærg. Reverb er lig med rumklang, og det løfter musikken ud af skyttegraven og op over trægrænsen. Seks numre bliver fordelt på 50 minutter, og første nummer tegner sig for godt og vel en fjerdedel, men det lægger man ikke rigtig mærke til, da det er skruet ret godt sammen.”Dragging the Dead Through Mountain Passes” åbner med trommer, der minder om skudsalver, inden helvede bryder løs. Man kan næsten se de stivfrosne lig for sig; der er ingen nåde, ingen frelse at hente her. Stemmen er en, til tider, ulidelig omgang skrigeri – ganske passende for genren, og nummeret er en herlig omgang fræs til dem, der sætter pris på den slags. ”Cloaked in Silence” disker op med mere bulder i det fjerne, der enten er blitz eller trommer, der dog bliver blødt op af en enkel, men virkningsfuld melodi. Hvad enten du trak frinummer eller ej, så kan du betragte det her som en obligatorisk indkaldelse.