​Menigheden ville have Mike Howe tilbage - og her er han så

Klokken i Metal Church, indkalder igen menigheden til bøn

36 år er der gået, siden Metal Church første gang åbnede dørene og lukkede menigheden af metalfans ind i kirken. Metal Church har igennem tiden haft et par længere og kortere pauser og været igennem mange forskellige konstellationer.

Men nu er tiden kommet til at markerer bandets ellevte album XI, hvor Mike Howe atter har indtaget positionen bag mikrofonen, hvilket har fået menigheden til at tale i krogene om, at kirkens storhedstid er tilbage - men lider kirken snarere af metaltræthed?

23 år er der gået, siden Metal Church udgav et album med Mike Howe

Blessing In Disguise fra 1989 er for mange stadig Metal Church's bedste udgivelse, dette var også Mike Howe's første udgivelse med metal kirken. Men meget vand er løbet under den gamle kirke, og at sammenligne bandet med, hvad de lavede for 27 år siden, vil ikke give et nuanceret billede af, hvor bandet er i dag - og så alligevel, for det er, som om at der er kommet noget ungdommelig energi og vrede tilbage i drengen efter Mike's tilbagekomst, hvilket virkelig klæder bandet.

Albummet skydes i gang med sangen ”Reset”, hvor der fra start er smæk på og dobbeltpedalen ingen pause får. I sangen synger Mike ”hit the botton to reset”, og det må man sige, Metal Church har gjort. Hvilket lover rigtig godt for resten af albummet.

”Killing Your Time” er lige så overraskende som ”Reset”, her får man old school-metal smækket direkte op, hvor det kun er de katolske præster, der kommer. Sangen har et flow der helt per automatik får mine fødder til at følge takten.

”No Tomorrow” ligger lidt anderledes fra land, da den starter ud med en akustisk guitar, der efter 25 sek. slår over i et hektisk misbrug af lilletrommen og et simpelt, men dog meget effektivt guitarriff. Sangen der også kan høres/ses under anmeldelsen er en rigtig ”te dig tosset”-sang, der får hovederne til at nikke og stemmerne til at synge med.

Så bliver der ellers skiftet tempo med numrene ”Signal Path” og ”Sky Falls”, der begge holder lytteren fanget i over syv minutter. Tempoet og melodierne giver sangene et mere progressivt udtryk, hvilket giver mere plads til de 2 guitarister Kurdt Vanderhoof og Rick Van Zandt. Her er der blevet tid til at ligge nogle af deres bedste soloer og bryde ud fra de ellers typiske soloer inden for genren.

Albummet gemmer på endnu flere perler som ”Soul Eating Machine”, der har et fedt riff og et grove, der giver mange nye bands baghjul. ”It Waits” starter noget langsommere ud og er albummets absolut mest finurlige sang, som også er med til at give albummet et meget varieret udtryk. Sidst men ikke mindst skal ”Needle & Suture” nævnes, da den med sin hårdtpumpende rytme vil få enhver hardcore metal-fan til at headbange.

Metalkirken er blevet renoveret, og det har virkelig pyntet

Med XI beviser Metal Church, at der stadig er en plads til dem i the church of metal. De er gået tilbage i tiden og har genopfundet sig selv, og med Mike bag mikrofonen har bandet lyttet til menigheden og givet os det, vi alle har råbt på. Albummet tager 8 kranier med sig ud i verdenen, hvor gamle fans vil komme til at nyde dette udspil, og nye fans vil blive hvervet.