Possessed, Kreator og Skeletonwitch går ind på en bar …

Hov, hvad er nu det?

Stil dig et tilfældigt sted i Tyskland, luk øjnene og kast en sten i en vilkårlig retning. Sandsynligheden for, at du rammer enten et bryggeri eller et metalband, er ret stor. Men lige netop i Tyskland findes der rigeligt af begge dele, og størstedelen er ikke værd at bruge tid på.

Som resultat af mit seneste imaginære stenkast ramte jeg Hamborg-bandet Messticator. Fuldstændig intetanende dykkede jeg ned i deres nyeste album, Total Mastery, med en fordom om, at der nok endnu en gang var tale om et middelmådigt udspil fra et relativt ukendt band. Men fy skamme og rap over nallerne til mig; dette er bestemt ikke nogen kedelig plade.

Tysk grundighed og snilde

Når man begiver sig ud i den nok så velkendte hybrid mellem thrash og death metal, er det vigtigt at ramme den rette balance mellem aggression, melodi og et tilpas højt teknisk niveau. Kreator-klon nummer 748 er der næppe nogen, der gider høre mere, men rammer man den lige i røven, står man pludselig og headbanger på spisebordet, inden katten bliver losset gennem stuen i ren ekstase og musikalsk velvære. En tilstand som denne er man ikke langt fra, når man smider Total Mastery på anlægget. Og det skyldes ikke mindst, at Messticator forstår at bygge intensiteten stille og roligt op og ikke bare starte med 110 km/t og buldre derudaf uden retningssans. “The Pit Awaits…” er en fin lille melodisk intro, der fornemt kridter banen op inden “…The Pitslayer” sparker festen i gang for alvor. På “High Ground” begynder taget virkelig at lette, og med “One-Shot-Kill” går det fuldstændig agurk; sikke en intro, sikke et riff og sikke et nummer! Messticator har kun eksisteret siden 2019, og dette er blot deres anden plade, men jeg skal love for, de ved, hvordan man sætter thrash og death sammen til noget nær perfektion. Blot fire skæringer inde fornemmer man allerede, at dette bliver en oplevelse af de bedre.

Resten af pladen skuffer da heller ikke. Bevares, afslutteren med den kreative titel “Cougar Claws (Return of the Leathermilf)” er bestemt ikke prangende. For slet ikke at nævne “Bloodsport”, der er næsten lige så cheesy som Van Damme-filmen af samme navn. Men det tilgives nemt, når man så bydes på lækkerier som “Mass Human Extinction”, “Skeletal Thorns” og ikke mindst det formidable “Deathtouch”, hvor pladens helt sublime produktion kommer til sin ret. Tysk grundighed og perfektion lever op til sit rygte her – for pokker, det er flot. Mangler jeg at nævne noget? Ja, det gør jeg sikkert. Jeg kunne ævle løs om diverse små detaljer som bassens flotte placering i lydbilledet, de sofistikerede riffs og de velspillede trommer. Men præcis som bandet, vil jeg lade musikken tale for sig selv. Det er nemlig en overraskelse af de bedre.

So ein Ding …

Total Mastery er ikke et perfekt album, men det betyder ikke, at det ikke er godt. Med en passende balance mellem det aggressive og det melodiske samt en flot produktion er pladen ikke blot en hyldest til fortiden, som det er hørt så mange gange før. Med imponerende sangskrivningsevner og teknisk snilde formår Messticator også at levere et flot og gangbart bidrag til genren. Uden de to førnævnte rædsler, der næsten skænder hele konceptet med deres vammelhed, havde vi været oppe på en af de helt høje karakterer. Men tyskerne må i denne omgang stille sig tilfredse med otte flotte kranier.