Meliah Rage - The Deep And The Dreamless Sleep

The Deep And The Dreamless Sleep

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Speed metal
Spilletid:35:57
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Meliah Rage har efterhånden eksisteret siden første verdens krig, men tid og spor går åbenbart disse herre forbi, for i hvert fald lyder "The Deep And Dreamless Sleep" som noget der kunne være blevet udgivet for et par årtier siden. Ved nærmere research i den i forvejen begrænsede biografi, fremgår det dog at de kun har eksisteret siden 1987. Vi har med andre ord fat i et band, hvor ordet stagnation maser sig på. Alt dette lyder umiddelbart negativt, men faktisk finder jeg noget ganske charmerende ved disse gutter. De spiller nemlig oldschool heavy med en ærlighed og dedikation, uden nogen som helst hensynstagen til trend og større markedsføringsplaner. I så fald bør de nok først og fremmest revidere deres musikalske udtryk og lyd. Dernæst så fyre ham/hende der har kreeret coveret. Det er nemlig mildest talt misvisende, da det sort/hvide foto af nøgne træer mere giver associationer til den norske black metal scene. Næppe tiltænkt, men Meliah Rage er sikkert pisse ligeglade, og fortsætter en rum tid endnu på de lokale klubber i hjembyen Boston. Solid knallert heavy fra dengang velour plakater med panter motiver på væggene var in.