Et kort, kompakt og velslebet sværd
Megaton Sword fra Schweiz er en episk heavy metal-kvintet, der har eksisteret siden 2018, hvor de startede som kvartet. I mellemtiden er Seth Angel kommet med på guitar, hvilket gør lyden mere fyldig. Bandet består desuden af sanger Uzzy Unchained, Chris the Axe på guitar, Dan Thundersteel på trommer og Simon the Sorcerer på bas. Med de scenenavne er man ikke så meget i tvivl om, hvilken musikstil vi skal regne med at møde. Gruppens tidligere EP og fuldlængde er ikke blevet omtalt her på sitet, men i anledning af at schweizerne gæster Epic Fest 2024, må vi da ikke glemme at anmelde deres andet studiealbum, Might & Power, der udkom den 24. februar 2023. Det er en lille kort sag på knap 40 minutter, der indeholder otte numre.
Magt2
Gennemgående har dette udspil et meget kohærent lydbillede, og Megaton Sword formår at forene gammelt og nyt på en måde, der får en til at stoppe op at tænke: “Det her har jeg da hørt før!”. Det vidner pladens fjerde sang, “Cowards Remain”, om, da den indledes af et riff, der nærmest er tyvstjålet fra introen til Riots “Flight of the Warrior”, som jo bare skriger 1980’er-speed metal. Men samtidig føjer Uzzy Unchaineds rå og hæse stemme en helt unik klang til sangen, der gør, at det ikke virker kopieret. I produktionen fremhæves særligt den sprøde guitar, hvilket desværre bevirker, at vokalen til tider virker lidt tynd og flad. Det hører vi for eksempel i “Power” og “The Raving Light of Day”, hvilket er ret ærgerligt, fordi sangene i og for sig er meget vellykkede. Til gengæld er der også sange, hvor Unchaineds enestående stemme får lov til at skinne: På “Iron Plains” bæres sangen af den sungne melodi og støttes af speed metal-guitaren, der bare brager derudad. Cirka midt i nummeret introduceres en næsten doom metal-agtig guitar, der fortsætter over i en vild guitarsolo – et virkelig fedt nummer! På “Raikaszi” får lytteren en helt anden side af sangerens stemme at høre: Den starter med en nynnet intro, der giver en helt speciel atmosfære, og når Uzzy Unchained så synger i højere toneleje på skift med de tunge guitarriffs, bliver det nærmest magisk, og teksten underbygger disse modsatrettede tendenser: “Can you take me back to Raikaszi? / Where the slaughter was pure, made a difference to me.” Albummet indeholder ikke en eneste decideret dårlig sang, og der er sket et klart fremskridt i forhold til forgængeren Blood Hails Steel – Steel Hails Fire fra 2020, men så længe lyden ikke er mere unik over hele linjen, ender vi på otte af ti kranier.
Ikke nogen one-trick pony
Schweizerne opfinder ikke velcro på ny, men Might & Power er en stærk plade med en masse gode sange, der har syng-med-kvalitet ved senest anden gennemlytning. Lyden er stærkt 1980’er-inspireret, og pladen bliver vitterligt bedre fra gang til gang, så hvis du kan lide en god omgang oldschool heavy uden en masse dikkedarer, vil jeg definitivt anbefale at give pladen et lyt eller to.