Megadeth er et af de få navne, som jeg vitterligt har svært ved at skrive noget negativt om, da Mustaine & Co. har beriget metalverdenen med nogle af de ypperligste perler gennem tiden.

Det ved de fleste metalhoveder, hvis bare brikkerne er sat nogenlunde på plads. Efter at ha' lagt Megadeth på hylden for en stund, grundet det velkendte håndikap (get it?), er det rart at kunne konstatere, at toget atter ruller videre, og at konsekvensen deraf har kastet os et lækkert album i hænderne. Sidste studie udspil, "The World Needs A Hero", fik en noget blandet modtagelse, og "Risk" fra 1999 levede rigeligt op til sin titel og modtog en grimmere skæbne. Men jeg holder af begge skiver, og sjovt nok af især "Risk", som jeg synes indeholder en fed stribe numre (soloer eller ej). Mustaine har så siden hen trukket lidt af sin begejstring i land hvad disse skiver angår, men jeg kan ikke se hvad der er at skamme sig over – og ærligt talt tror jeg heller ikke Mustaine ville lave disse plader hvis han ikke selv kunne stå inde for dem. Det ligger sgu ikke til hans ego at gå på kompromis!

Men for ligesom at vende tilbage til "The System Has Failed", vil jeg mene, at der denne gang er tale om et yderst veloplagt album der nok skal rette op på det tabte territorium, idet der her spilles lidt mere med musklerne. Der åbnes med den potente "Blackmail From The Universe" og sammen med "Kick The Chair" vælter minderne frem fra de mesterlige "Rust In Peace" og "Countdown To Extinction" dage uden, at lyde som en kopi. Min egen favorit herpå er nok den sublime "Back In The Day". Albummet er herligt afvekslende i sin helhed og samtlige numre holder – der er sgu noget for enhver Megafan. Dog er der ingen ballader, men til gengæld seje riffs og halsbrækkende leads i overflod.

Og nej, jeg har ikke gidet beskæftige mig med hvem der spiller i Megadeth nu, og hvordan den klassiske line-up bør se ud. Jeg har fuld tillid til at Dave Mustaine vælger rigtigt - hver gang!