Manowar - Gods Of War

Gods Of War

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:73:30
Antal numre:8

Brugervurdering: 6,5/10 baseret på 2 stemmer.

Næsten 5 år måtte vi fans igen vente på et nyt kongealbum. Ventetiden er gået med Manowar’s fremragende DVD’er og to singler, hvoraf "King Of Kings", "Sons Of Odin", "Overture To Odin" og "Gods Of War" også er at finde på dette nye album. Var ventetiden så værd igen, ja da for fanden; Manowar har fabrikeret et episk mesterværk, som kun kongerne kan, de har efter min mening lavet deres bedste album siden "Kings Of Metal" fra 1988, jeg må nok erkende at jeg er en håbløs Manowar fanatiker og har været det siden 1987. For mig er de indbegrebet af Heavy Metal, de er de største, der kommer ikke nogen større og de er mine guder. Men jeg vil prøve at være en lille bitte smule objektiv, fordi selv om dette album skal have 110 % ud af 100 %, så kan jeg godt komme med nogen kritik. Personligt er der intet der generer mig på pladen, men jeg er helt sikker på, at nogle fans vil synes alle de "spoken parts" og det lange Wagner inspirerede symfoniske intro sutter endetarm, men for mig er det bare fedt, at de har lavet et konceptalbum omkring de nordiske guder, så jeg synes helt absolut det er på sin plads med al den "narration" ind imellem numrene. Prøv og lyt pladen med høretelefoner - man driver helt væk i en verden af krig og mytologi. Nogen af de lydeffekter de har brugt er måske lidt langt ude, men det lyder sgu fedt, dog synes jeg helt bestemt at effekterne fra "Glory Majesty Unity" minder mig enormt meget om Playstation 1 spillet Medievil. Men skulle man blive træt af alle de mellemstykker, ja så tryk da på skip tasten. Pladen indeholder 9 fantastiske klassikere, altså masser af kraftfoder til den kritiske True Metal kriger.

King of Kings: Er kendt fra sidste års Hell On Earth 4 dvd, og er en speed metal smasker i stil med "Dawn Of Battle" eller "Outlaw" endnu et fantastisk fedt nummer, som der er knald på fra start til slut.

Sleipnir: Handler om Odins 8 benede hest. Denne sang har skrevet sig ind i min top 10 af all time bedste Manowar sange, et uptempo med et omkvæd man bare ikke kan få ud af membranen igen "Across the Rainbow Bridge to Valhalla Odins waiting for me". Ja, bedre kan det næsten ikke blive, og bare lyt til den effekt der er lagt på trommerne det lyder sgu heavy.

Loki God Of Fire: En rigtig rocker, med et heavy guitarriff, sangen er lidt I stil med "Number one" eller "King".

Blood Brothers: Den obligatoriske ballade, i stil med "Master Of The Wind" til de stille timer, en ballade sunget med masser af følelse af verdens bedste sanger.

Sons Of Odin: Her er vi så henne ved "Warriors Of The World" endnu en rigtig stadion headbanger, igen sunget genialt af Eric og et fantastisk mandekor.

Gods Of War: Titel sangen og en episk klassiker som sagtens kunne have været at finde på "Sign Of The Hammer". Et stampende marchnummer, underlagt en helt fortræffelig keyboard melodi – igen med mandekor, og en anelse anderledes end fra EP’en - det er sgu lige før man selv får lyst til at tage i krig med sværd og økse. Endnu et nummer som er at finde på min nye Manowar top 10!

Odin: Simpel titel, men pladens bedste sang. Det her er den nye "Bridge Of Death" og faktisk en tak bedre, mere episk kan det ikke blive, og guitaren er noget man ligefrem for pæl på af, et omkvæd der er så fedt det ikke kan beskrives - jeg er målløs.

Hymn Of The Immortal Warriors: Også en af pladens bedste sange; en stille episk halvballade med mandekor og en Eric i topform.

Die For Metal: Er et bonus nummer og uden for koncepthistorien. En rigtig rocker i stil med Fighting the World.

Mange vil nok savne de helt store guitarriffs, da pladen er langt mere symfonisk og episk end man er vant til fra Manowar, men lad være med at slagte den på forhånd. Lyt til historien, nyd musikken i høretelefoner, for da kommer sangene først rigtig til udtryk.

Hail And Kill!

Keitel giver den 100%

Efter min mening er Manowar indbegrebet af vaskeægte heavy metal, med hvad dertil hører sig af stålsatte attituder og klichéer. Manowar er om muligt bandet der for alvor kan dele vandene blandt metal entusiaster verden over, men siden deres "Fighting The World" album fra 1987, har jeg fulgt dem trofast - i hvert fald hvad regulære studiealbums angår. Og hvad enten man kan lide det, eller ej, har få bands som Manowar en så karakteristisk egenrådig lyd og attitude. Man kan så med rette sige at Manowar ikke har fornyet dem selv synderligt de seneste ca. 15 år, men deres stil er umiskendelig stadig deres egen – på både godt og ondt. Men (til stadighed) mest godt. Metallisk selvsikkerhed og episk grandiositet fås næppe større og mere rendyrket end netop Manowar, og jeg vil stadig påstå, at de med sikre hænder fortsat besidder tronen indenfor den såkaldte true metal, selvom "Gods of War" trods alt også har sine dyk, undervejs i pladens lange spilletid. Efter en over seks minutter lang intro med "Overture to the Hymn of the Immortal Warriors", kommer sørme endnu en til af slagsen, i form af "The Ascension", og vi skal derfor godt otte minutter hen, før albummet for alvor sætter i gang med den pågående power skæring "King Of Kings" - der nok skal gå hen og blive et sikkert hit i setlisten på bandets kommende turne. For her bliver det nemlig slået fast med det pureste ’steel’, hvorfor Manowar stadig har deres berettigelse. Nummeret er langt fra en kompositorisk nytænkning, men det er ej heller noget nyt, at Eric Adams er én af de absolut bedste vokalister som heavy metal genren nogensinde har hørt. Eric Adams fantastiske vokal er simpelthen kronen på værket, der får Manowar til at skille sig ud fra mængden, selvom det er den egocentreret opblæste bassist Joey DeMaio, der atter har komponeret det meste af musikken. Med en spilletid på knap 74 minutter, kan man som Manowar fan ikke brokke sig over manglende valuta for pengene, og de virkelig inkarnerede fans skal da nok også sluge hele molevitten råt. Det ændrer dog ikke ved det fakta, at jeg godt kunne have været ’ligegyldigheder’ som "Army Of The Dead1+2", "The Blood Of Odin", og “Glory Majesty Unity" foruden. De mange intermezzoer dræber lidt af pladens flow, men igen, så hører de vel ind i en episk fortælling om de store nordiske guder. Bolledejen er uden tvivl slået stort op på "Gods of War", men er man i den rette stemning, tror jeg bestemt man kan få sig en gedigen lytteoplevelse ved at sætte hele albummet på sine hovedtelefoner. Produktionen er nemlig tilmed lækker, fyldig og klar. Numre som "Loki God of Fire", "Sleipnir" og "Sons of Odin" er ligeså banale, som de svinger – og det siger en del. Manowar, som netop Manowar bør lyde. Selvom Iron Maiden allerede har været der, er det selvfølgelig på sin plads at også Manowar laver en "Blood Brothers" titel, som her naturligvis er en ballade med alt hvad den kan trække på af svulstighed. For slet ikke tale om titelnummeret. Er du ikke allerede fan, bliver du det næppe her. Taget de samlede numre herpå i betragtning burde jeg måske give "Gods Of War" karakteren 8/10, men produktet er simpelthen så gennemført og storslået, at jeg bliver nødt til at kaste et ekstra kranie på. Manowar ER indbegrebet af heavy metal, og kun ganske få er oppe i samme liga som dem. Dog irriterer det mig, at al tekst er trykt som runer i bookletten, selvom deres lyriske univers alle dage har været ret enkelt at lytte af. Jeg forstår dog alligevel ikke tiltaget med at trykke teksten i runer, men ok, det skal vel passe ind i konceptet og virker jo også rimelig true. Manowar har dog atter begået et imponerende værk, selvom "Triumph Of Steel" fra 1992 stadig står som deres absolutte svendestykke. Men for min skyld kan Manowar anno 2007, fortsat med rette kan kalde sig Kings Of Metal, så gå fluks ud og erhverv dig dette pragt eksemplar af stærkmands metal. Hail And Kill!

Fyrsten giver den 90%