NOTBA4
Legion Of The Damned spiller koncert på Wacken Open Air 2019.
Legion Of The Damned - Slaves of the Shadow Realm

Slaves of the Shadow Realm

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fra det okkulte til de forbandede

Legions of the Damned har siden 1992 udøvet den beskidte og smudsige kunstform kaldet thrash metal. Dengang gik de dog under navnet Occult. Efter en god håndfuld skiver valgte de at prøve sig med et andet navn, og dermed opstod Legions of the Damned i 2006. Bandet må i den grad siges at have været produktive og har siden da udgivet syv albums, der her på redaktionen også har høstet ganske gode anmeldelser. Efter en relativ lang pause fra studiet på fem år, er de nu klar med deres album Slaves of the Shadow Realm, og forventningerne er dermed skyhøje. Men kan det hollandske band stadig holde fast i den aggressive umiddelbarhed, eller vil den spontane og vilde energi være fraværende?

God smadder, godt tempo!

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Legions of the Damned i den grad stadig er et thrash-metal band. Skiven er hurtig og vred med palm-mutede riff, skank-beats fra trommerne og alt det andet genren er kendt for at gøre bedst. Der bliver lånt meget fra deres tyske naboer og musikken fra “The Big Teutonic 4”, hvor særligt Kreators indflydelse giver sig til kende. Dette høres især på den hvæsende og snerrende vokal. Ligesom Kreator på deres nyere udgivelser er gået i en noget mere melodisk retning, har Legions of the Damned altså også sat mere fokus på det melodiske i deres guitar riffs. Dette betyder dog ikke, at aggressionen og vreden er væk, hvilket eksempelvis ses på afslutningsnummeret “Palace of Sin”, der også er gået hen og er blevet en af mine personlige favoritter på pladen. Hovedriffet er noget nær så simpelt, som genren tillader det, men det er måske også denne umiddelbarhed, der fanger min opmærksomhed. Udover det fræsende hurtige vers breaker den også ned i et stykke, hvor powerakkorderne får mere plads til at hænge ca. ⅔ dele inde i nummeret.

Det er dog ikke det hele, der handler om at spille så hurtigt som muligt. “Slaves of the Southern Cross” er et glimrende eksempel på en ganske udmærket sang i noget, der minder om midttempo, hvor det relativt afslappede og langsomme trommespil skaber en god kontrast til de mange hurtige toner spillet på guitaren. Også her bliver vi senere budt på et stykke, hvor guitarens powerakkord får lov til at hænge lidt længere og klinge igennem. Det er dog ikke hele pladen, der er lige fængende, og selvom sangene indeholder alt, hvad der skal til for at lave en fed thrash-skive, er der altså stadig en lille smule, der mangler. Efter et par numre er det lidt som om, en lille smule kedsomhed begynder at snige sig ind, for selvom riffene er gode, virker det stadig til tider som om, der mangler en lille smule. Som om de fik en rigtig god idé til et riff, men desværre ikke tog sig tid nok til at arbejde det helt færdigt. Dette er dog ikke tilfældet for hele pladen, men er en tendens, der mærkes fra tid til anden.

Et album for allerede etablerede thrash fans

Når alt kommer til alt, så står man tilbage med et thrashalbum af forholdsvis høj kvalitet. Det er nok til at fange lytteren og bringer også glædelige associationer til europæiske thrash-bands som Kreator. Det er dog sjældent, at man føler sig helt blæst bagover af denne udgivelse, og pladen er hverken et forsøg på at genskabe genren eller skubbe den i en helt ny retning. Dette ville med andre ord nok ikke være det første album, man viste til nogen, der ikke var inde i thrash-genren. Er man dog til thrash og ikke har noget imod, at det er en kende forudsigeligt, vil jeg klart anbefale, at man anskaffede sig dette album.

Tracklist

  1. THE WIDOWS BREED
  2. NOCTURNAL COMMANDO
  3. CHARNEL CONFESSION
  4. SLAVES OF THE SOUTHERN CROSS
  5. WARHOUNDS OF HADES
  6. BLACK BANNERS IN FLAMES
  7. SHADOW REALM OF THE DEMONIC MIND
  8. PALACE OF SIN
  9. PRIEST HUNT
  10. AZAZELS CROWN
  11. DARK CORONATION

Tilføj kommentar