Nummer to i rækken af svensk inspirerede amerikanske bands, har vi As I Lay Dying som i hvert fald har to store inspirationer i In Flames og Soilwork. Desuden har man en affinitet for komplekse sangstrukturer, ikke hele tiden men de dukker dog op engang imellem. Sangene går direkte ned i dansebenet, og det det er da svært at sidde stille med hovedet til bandets pumpende riffs. Desværre er sangene bare lidt for ensformige og har det med at lyde lidt for ens, hvilket gør det lidt svært at skelne det ene nummer fra det andet. Der bliver fra bandets side givet referencer til hardcore hvilket jeg ærligt talt har lidt svært ved ad se, det skulle da højst være vokalen som til tider har en smule over sig. En forskel fra de amerikanske bands overfor europæiske, er at de ikke bruger de mere nuttede melodier som vore svenske brødre, men derimod har mere ondt Thrash over sig. Dog ser det ikke ud som at der er så mange gode studier derovre, da der ligesom på The Black Daliah Murder skiven er lidt for lidt bund i produktionen. As I Lay Dying vinder ingen nobelpris for originalitet, men venner af Thrashet svenskerdød burde i hvert fald checke dem ud.