At skulle beskrive stilen som Keelhaul spiller er noget af det mest umulige. Bandet lyder af alt og ingenting. Biografien som medfulgte hjælper heller ikke, der ævler man bare løs om et eller andet futuristisk trucker rock og Black Sabbath hvilket jeg har rimeligt svært ved at følge. 90 % af materialet er instrumentalt og de enkelte vokaler der er her kunne man også godt være foruden. Musikken er et stor virvar af disharmoniske riffs og epileptiske tromme beats, en ting der kunne drive selv det mest syrede græskarhoved til vanvid. Desuden er det ikke særlig fed værksteds humor at skulle høre på en eller anden lam telefon besked til sidst på pladen. Hvis man bruger penge på det her ville man føle sig så dum. Mit råd er at de fine mennesker ringer til en psykiater, eller donerer deres instrumenter til Sankt Hans fonden.