Kærlighed og Satan

Hvad Katla ikke har af studieudgivelser, opvejer de med knofedt og spilleglæde. Siden undfangelsen i 2018 er det for doom-trioen blevet til én udskiftning i besætningen, tre EP’er og et hav af koncerter, hvor de med deres store smil og energiske optrædener har opbygget en solid publikumstilslutning og ry for at levere mindeværdige shows. Lever deres debut op til den hype, der uundgåeligt er blevet bygget op?

Hånd i hånd mod verdens ende

Intronummeret “Don’t Let The Fuckers Get You Down” gelejder os blidt i gang i bedste new age-stil, hvor vi med åndedrætsøvelser og selvbekræftelse mediterer os hen mod budskabet om, at vi ikke skal lade os kue af røvhullerne, inden albummets dystre tematikker for alvor sparkes i gang på “Goblet of Power”. På sin vis er det meget sigende for den dualitet, der er med til at kendetegne Katla: Vi har med grumme sager at gøre, men det er med et smil på læben. 

“Taurus”, hvor Ole Luk gæsteskriger, er blandt albummets højdepunkter og et skoleeksempel på en bærende førstesingle, der sætter tonen uden at kaste alt for store skygger på de resterende numre. Et andet højdepunkt er det afdæmpede intermezzo “Hunab-Ku”, hvor Dale Smith (tidligere Dan Turèll, Dale Smith Blues Band) gæsteoptræder med sin besnærende baryton. Med afsæt i fortællingen om mayaernes sande gud lulles vi mod verdens undergang, smukt akkompagneret af berusende guitarmelodier.

Det ville måske blive ensformigt, hvis Katla kun havde langsomme, faretruende tricks at hive ud af ærmet. Selvom der ikke er noget af albummets indhold, der er decideret banebrydende, er et nummer som “White Dagger” et friskt pust, der byder på upbeat doom’n’roll, som nok skal få sat gang i pitten på mangt et spillested. Timing er i højsædet, og med 41 minutter fordelt på ni numre får vi budskabet serveret uden fyld og floskler. 

Smuk undergang

Katla formår at leve op til forventningerne og giver os præcis det, vi har ventet på. Når et band primært har bygget sig op på liveoptrædener, vil der hos lytterne opstå en spænding om, hvorvidt det, der fungerer godt live, også holder på plade. Trioen har med bravur destilleret alt det, der har gjort dem til darlings på metalscenen, og omsat det til en overbevisende debut. Innovation er måske ikke det, der fylder mest på denne udgivelse, men det lader sig ikke fornægte, at vi har med velspillet, stilsikker og forbandet charmerende doom at gøre.