Springtime
Jerkstore - Blood On Canvas

Blood On Canvas

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Death metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jerkstore er flere steder blevet omtalt som et meget originalt og revolutionerende Nu-Metal band. Det er da også rigtigt, at de fire nordjyder her har lavet noget der ikke lyder som alt andet Nu-Metal, hvilket ellers ofte er tilfældet i denne genre. Men det at det er nyskabende og adskiller sig fra de fleste andre bands, er jo desværre ikke ensbetydende med, at det er fedt. Bevarses, Jerkstore har her begået nogle ganske udemærkede og groovy rock-numre, som er den store verden værdige. F.eks. er åbneren "Timing Is Everything", den rå "Powder" og den rockede "Kinderwelt" værd at fremhæve.

Selvom jeg ikke er vanvittigt begejstret, så må jeg nu indrømme, at Jerkstore er meget gode til at variere deres materiale, hvilket jo kun er et plus. Her på deres seneste plade er det hele en blanding af rock og metal, og endda et akustisk nummer i form af "Time Crawls". Og alt dette giver jo kun udgivelsen er længere levetid. Udover at der bliver varieret meget hvad genre angår, så er forsanger Keld utrolig god til at gøre sin vokal spændende. Den varieres næsten fra hvert nummer, så når et nyt nummer starter, er man altid spændt på hvilken måde at synge på, man nu skal til at nyde.

Faktisk er der ikke meget jeg kan kritisere ved "Blood On Canvas", men jeg må indrømme, at dette ikke er et album der får mig til at slippe hvad jeg har i hænderne og sætte mig ned og nyde musikken. Det siger mig kort sagt ikke særlig meget, når jeg først har hørt det igennem et par gange, og derfor scorer "Blood On Canvas" ikke en videre høj karakter i min bog, på trods af, at jeg ikke kan sætte et eneste minus ved Jerkstore's musik, bortset fra, at det ikke fanger mig særlig godt.

Imusic

Tilføj kommentar