Jaugernaut - Contra-Mantra

Contra-Mantra

/ ProgRock Records · Udkom

Type:Album
Genre:Prog rock
Spilletid:57:04
Antal numre:7

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

For første gang siden 1982 er der et nyt udspil fra Jaugernaut. Det hedder Contra-Mantra, og er første del af et to-delt album om det ondes oprindelse. Der er tale om progressiv 70'er "pomprock", så det er tydeligt at de har holdt fast i deres rødder, dog med nye elementer så det ikke virker for gammeldags. Der bliver brugt mange lidt sære skift i stort set alle numre, der kommer på uventede tidspunkter, men de har forsøgt at få alle overgange mellem numre til at være flydende, hvilket giver en god helhedsfornemmelse til et concept-album som dette. Overordnet set fungerer musikken ret godt, for det hele passer sammen, men med de lidt for lange pauser får meget af det til at virke en smule kedeligt, særligt når der er tale om de lidt lange numre som fx "Anthem". Positivt er dog at det er tydeligt at der er tænkt usædvanligt meget over hver eneste detalje. Noget af det der gør mest krav på ens opmærksomhed er den megen brug af elektroniske lyde. Desværre bliver det hurtigt for meget, når der også bliver brugt meget keyboard. Så er man ikke meget glad for keyboard og mange "lyd-effekter", så får man nok svært ved at holde af Contra-Mantra. Helt sikkert er i hvert fald, at Contra-Mantra er for folk der nyder at hører musik der kræver koncentration og ikke bare er i baggrunden. Hvordan skal Contra-Mantra så bedømmes? Det spørgsmål er sværere at besvarer end man umiddelbart skulle tro. På en måde virker alt på pladen godt gennemtænkt, men på den anden side så er det noget der ikke er holdbart nok til at fortjene en høj karakter. Det vil virke forkert at give Contra-Mantra en middelkarakter, da det ikke er en middel-præstation. Hvad bedømmelsen så skal være, er ikke noget jeg kan stå inde for at beslutte, og vil derfor lade det være op til de enkelte læsere selv at afgøre.