Iommi - The 1996 Dep Sessions

The 1996 Dep Sessions

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Spilletid:37:44
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter at have kurseret som en bootleg i en del år, har Tony Iommi endelig fundet de gamle bånd frem og sørget for, at disse indspilninger endelig kommer til deres ret, i form af en ordentlig udgivelse. Iommi havde i 1996 indspillet disse numre sammen med rock legenden Glen Hughes (Whitesnake, Deep Purple) bare for at se hvad der kom ud af det. De to herrer havde jo sammen lavet det lidet yndede Black Sabbath album, "Seventh Star", i midtfirserne. Heldigvis minder dette album, som oprindeligt gik under titlen "Eight Star", ikke så meget om den gamle firser sag, men mere henad Iommi pladen der udkm for et år siden. Stilen er tung og melodisk hård rock som ikke mange mestrer mere nutildage. Dog ikke helt så moderne som Iommi pladen, men mere tidsløst og ret så ubekymret om for hvor tidens trend lige løber hen for tiden. Især sang et, "Gone", bærer tydligt præg af, at det er manden der skrev klassikere som "Paranoid", "Children Of The Grave" og "Heaven And Hell", der svinger spaden, tung og med et fedt groove som man er vant til fra manden med det karakteristiske Django overskæg. Ellers er skiven mere præget af halvballadeske kreationer som "From Another World" og "Don't Drag The River". Dog falder "Don't You Tell Me" ikke i god jord hos mig, da den mere minder mig om Hr. Hughes egne soloskiver. Men fans af solid hårdråkost kan sagtens give skiven en lytter eller to, da man ikke får serveret denne slags musik i overflod nu til dags.

Kommentarer (1)

hellcock

Indlæg: 189

Skuffende

Skuffende

Tilføj kommentar