ID:Exorcist  - Paths to Exile

Paths to Exile

· Udkom

Type:Album
Genre:Metalcore
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Femte udspil fra de finske exorcister

Paths to Exile er femte fuldlængde udspil fra det finske deathcore band. Stillen er brutal og simpel, men bestemt med en egen lyd, der skiller bandet ud fra mange af kollegaerne på den blomstrende scene. Hagen ved denne genre er blot den ensformighed der desværre ofte kendetegner den, og dette slipper ID:Exorcist heller ikke helt uden om. Når det så er sagt, så formår de dog at levere et væsentligt bredere og mere interessant lydbilled, der stemningsmæssigt, til tider, kan lede tankerne hen på den nordiske black metal lyd. På trods af den gennemgående ensformighed, er der en hel del lækre kompositioner gemt på albummet, de varierende temposkift der også her, er med til at gøre det hele lidt mere levende, og guitarriffs`ne er også ganske interessante forskellige steder. Det helt store problem med albummets lyd ligger på vokalsiden. Det er jo selvfølgelig en individuel smagssag, men det lige som om, at vokalen er fuldstændig uden klang og dybde i meget lange passager af albummet. Nærmest som om der slet ikke er nok gennemslagskraft i. om det er tiltænkt vides af gode grunde jo ikke, men vokalen kommer til at have en meget svag lyd, der i mine øre bliver irriterende, lidt ligesom hvis man skal sove mens der er nogen der sidder og visker ved siden af. Den er der, uden rigtigt at være der. Heldigvis variere vokalen dog, så den ikke hele tiden har den svage karakter. Alt i alt er der tale om et ganske udenmærket album, men dog ikke et album jeg vil vende tilbage til.

Tracklist 01 Mercy is Sick 02 Double cross 03 The Quilotine04 Part II (home) 05 Dynamics of Pretending 06 Kill for A Cure 07 The Ungrateful Dead 08 Wear Your Blisters Proud 09 Worm Food

Double Cross fra dette album