De misfornøjede englændere i Hellbastard har smidt nye toner på gaden med denne ep 'Sons of bitches'
Bandet, hvis formative år kan spores tilbage til slutningen af 80'erne, stammer fra Newcastle i Nordengland, hjemsted for legendariske Venom. Og på mange måder startede Hellbastard ud som deres legendariske forfædre, stilen var rå og minimalistisk punk/thrash på deres 1988 debut 'Heading for internal Darkness' med snært af grindcore såsom amerikanske Disrupt. Hellbastard er dog blevet, såvel som Venom, væsentligt bedre axeslingers og skinpounders med årene, samtidig med at produktionen er ligeså klar som en spytklat i ordensmagtens ansigt.
Hvad Hellbastard leverer her er også udpræget mere teknisk og thrashet i forhold til det tidligere materiale, faktisk i en sådan grad at man ikke ville tro at der var tale om samme band, hvis ikke det var for deres til stadighed politisk orienterede tekster. Nordenglænderne kan sagtens finde ud af at groove, stilen er dog udpræget 'moderne' i såvel lyd som komposition, på trods af at Hellbastard i dag er et fuldbyrdet thrash band, i lyd, om ikke andet. Det tillægger dog skiven væsentlig mere pondus når der eksperimenteres med mere progressive elementer som i nummeret 'System Whore' der lader forsanger Scruffs afmagt overfor systemet gjalde ud over gader og stræder til cleane sørgmodige guitarpassager.
Selvom bandets forholdsvis upersonlige lyd ikke gør meget væsen af sig, er slutresultatet forholdsvist slagkraftigt, ligesom en molotov cocktail, simpel og effektiv, men set før. Som en afsluttende salut leverer bandet et 2 minutters Reggae nummer der er ganske underholdende, men som virker noget antiklimatisk i forhold til det ellers seriøse politiske hudfletteri som fyrene raser over gennem pladen, men det er på den anden side tydeligvis heller ikke ment at man som lytter skal tillægge det særlig meget værdi, på samme måde som gode gamle Illdisposed har det for vane at gøre i deres udgivelser gennem tiden.
Afslutningsvis kan det nævnes at bandet er anbefalelsesværdigt hvis man er til groove/thrash med moderne lyd og produktion. En hæderlig indsats der appellerer til den indre dissident/anarkist med hang til hegn, der dog et set noget mere fuldbyrdet førhen.
