Da jeg sætter mig for at skrive denne anmeldelse, lader min playliste afsløre, at jeg tilsyneladende har lyttet til albumemt "Devil" halvanden gang, men dette var jeg imidlertid ikke klar over. HARM’s album "Devil" er fucking hårdt, og der er hårdtslående og destruktiv metal for alle pengene. Allerede fra første nummer brager de løs, og lader ikke lytteren få ro. Der er tryk på, men til gengæld er HARM også gode til at lave musik med masser af røvspark i.

Men skuffelsen indtræder, når man finder ud af, at man ikke blot har hørt ét enkelt nummer på 34 minutter og 15 sekunder, men rent faktisk et helt album. På intet tidspunkt optræder der så meget dynamik eller variation på skiven, at man decideret lægger mærke til, at der bliver skiftet numre. Hvis man lytter efter kan man godt høre, at et nyt nummer starter, men er man uopmærksom et øjeblik, så bliver skiven til et helt nummer.

Vokalen kan godt være en smule underlig og tenderende til at være irriterende i starten, men når man først vænner sig til den, er den egentlig meget fedt i sammenhæng med musikken. Det er ikke de store nyskabelser, som finder sted på denne skive. Hverken musikalsk eller vokalmæssigt. "Devil" er et røvkedeligt album set som helhed, men man kan sagtens hive et nummer ud og sætte på playlisten sammen med andre numre. Dog kan jeg ikke komme med anbefalinger til, hvilket nummer det skulle være, for numrene er så ens, at det kan være svært at skelne dem fra hinanden.

Under alle omstændigheder får HARM 30 % metal for albummet "Devil", og det skyldes, at de trykker den af som ind i helvede, de lyder onde og de har på trods af albummets korte varighed og kedsommelighed formået at få mig til at skrive fire afsnit om dem.