Franklin Zoo - The Dandelion Child

The Dandelion Child

Udkom

Type:Album
Genrer:Grunge, Prog rock

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fremragende treer varsler nye tider for Danmarks bedste grungeband

Rustent bur

Det hænder af og til, at man støder på et band, der er så inspireret af en genre, en lyd eller en bestemt kunstner, at man simpelthen ikke kan lade være med at sammenligne. Sådan har jeg altid haft det med eksempelvis Airbourne; jeg kan ikke slippe de underliggende sammenligninger med AC/DC, når jeg hører dem. Og jeg er garanteret ikke den eneste.

Ligeledes har jeg aldrig kunnet slippe tankerne om – og sammenligningen med – Soundgarden, når jeg har lyttet til danske Franklin Zoo. Bevares, i forhold til Airbourne er Franklin Zoo ikke letkøbt metervare, der kopierer og stjæler hensynsløst, men derimod melodiøs og intelligent grunge på et suverænt højt plan. Men parallellerne til Chris Cornell og hans sammensvorne kommer vi ikke udenom. I hvert fald ikke på bandets første to plader.

Nu er de aktuelle med deres tredje langspiller, The Dandelion Child, og den varsler nye tider for den københavnske kvintet. På både godt og ondt, men heldigvis mest godt.

Sød eufori

Man kunne umiddelbart fristes til at tro, at The Dandelion Child er en frisk og lækker lille grunge-udgivelse, når man ser, at den kun indeholder seks numre. Men her må man hurtigt tro om igen. Den er nemlig ikke noget hurtigt lille grunge-fix, som man lige smider på anlægget, når man har fem minutter. Tværtimod. Trods de få numre har pladen en spilletid på næsten en time, og her er bestemt ikke tale om musik, man bare lige hører sporadisk. Albummet er et ret ambitiøst værk med dybe budskaber og komplicerede kompositioner, der udfordrer den kræsne lytter. Faktisk så meget, at man af og til fristes til at skifte til næste nummer eller ganske enkelt opgive. Men, men… Tålmodighed er en dyd, og det gør sig også gældende her. Investerer man tid og koncentration i musikken, venter en stor gevinst. Både på det musikalske plan og sandelig også på det tekstmæssige, der kredser om svigt, børns manglende nærvær af betydningsfulde voksne samt generel personlig anerkendelse og autenticitet. Ja, det høres faktisk tydeligt på hele pladen, at frontmand Rasmus Revsbech udover sit suveræne register kan prale af en ph.d. i psykiatri.

Men spiller de så slet ikke som Soundgarden længere? Jo, det gør de stadig ret meget. Men denne gang er der også flere progressive og afdæmpede elementer, der leder tankerne hen på det senere og ret introverte Kashmir samt det mere dystre fra Alice In Chains. Og så synger den gudsbenådede Rasmus Revsbech stadig fuldstændig som Chris Cornell. Hør bare singlen “The Abandoned” – selvom den er lige det længste – plus titelnummeret og det fremragende “The Void”. Magen til pissedygtigt dansk band – både teknisk og sangskrivningsmæssigt – skal man satme lede længe efter! Og så er det tilmed fandens godt produceret. Tak for det!

Smuk løkke

Franklin Zoo har uden tvivl udviklet sig siden sidst. Men det må være op til den enkelte at vurdere, om det er godt eller skidt. Er man til klassisk Seattle-grunge med let tilgængelighed, slidte støvler og skovmandsskjorter, skal man ikke give sig i kast med The Dandelion Child. Men er man derimod frisk på en udfordrende plade, der i sidste ende belønner den tålmodige lytter i tifold, er albummet ekstremt anbefalelsesværdigt. Det er progressiv luksus-grunge på et ulækkert højt niveau, men når alt kommer til alt, er de store armbevægelser og vidtrækkende ambitioner også nødt til at trække lidt ned. De lange numre bliver desværre en anelse for lange og grænser til unødigt navlepilleri, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Franklin Zoo med The Dandelion Child er trådt ind i en helt anden liga på den danske musikscene. Stor applaus herfra!

Tracklist

  1. The Dandelion Child
  2. The Void
  3. The Cynic
  4. The Chameleon
  5. The Fugitive
  6. The Abandoned

Kommentarer (1)

Heavy Henning

cover art

fedt cover billede. KREATOR

Tilføj kommentar