Min første tanke om Dog Fashion Disco er disco-præget, eksperimentel big-band Elvis-metal, men bandet beskriver selv genren som "movie metal" – en genre, der er defineret af lige dele film-noir, snuff, metal, hardcore, jazz og lounge. Med denne genre tager bandet lytteren på en rejse ind i sindet på en mand i færd med at destruere sig selv.

Indflydelse fra lounge høres tydeligt i alle big-band-elementer, som ligger over hele pladen. Den harmoniske sammensmeltning af metal/hardcore og de mere entertaineragtige genrer som lounge og jazz, sker på en utrolig æstetisk måde, hvor alt går op i en højere enhed.

I enkelte numre går forsanger Todd Smith over i en sangart, som kunne bringe ham til audition i Volbeat som forsanger. Todds Elvis-imitation er rigtig god og stilmæssigt passer denne vokal perfekt sammen med resten af det musiske udtryk. Variation i vokalen kan på ingen måde efterspørges, for Todd er stort set hele vejen rundt i det vokale spektrum for at hente stemmer til de enkelte numre.

Rent musikalsk er der egentlig heller ikke noget at komme efter hos Dog Fashion Disco. Med deres femte studiealbum, er det efterhånden en godt sammenspillet gruppe, som kender hinandens arbejdsrytmer, og det høres tydeligt på pladen, at de kender hinanden godt. De udnytter alle instrumenter rigtig god og sammenspillet er perfekt.

Dog Fashion Disco er næppe bandet du sætter på derhjemme, hvis du blot ønsker at komme af med nogle aggressioner, men har du blot brug for at slappe af og lytte til en behagelig plade, hvor du mange steder kan synge med på omkvædet, så er Dog Fashion Disco et rigtig godt bud til lidt afslappende underholdning, der uden problemer kan køre i baggrunden, men også sagtens træde frem i lydbilledet.