Falconer - Armod

Armod

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Folk metal
Spilletid:49.39
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 3 stemmer.

Falconer er et rutineret svensk power metal band, der udover dette deres seneste udspil, har seks albums på bagen. Jeg må sige, at jeg er ret imponeret af "Armod", der adskiller sig fra andre power metal-udgivelser på mange områder.

For det første er vokalen hverken ovre i det pseudo-operatiske, som hos mange Euro power metal bands, eller ude i det totalt tå, som hos mange US power metal bands. Næh, den ligge et et solidt midrange stemme-leje, og har mere en folkemusik-kvalitet end en metal-kvalitet. Og så synges der udelukkende på svensk, hvilket er ganske usædvanligt i power metal (jovist, man hører det meget i black metal, men alligevel).

For det andet er musikken meget folkemusik-inspireret (egentligt er "Armod" nok mere en slags folkemetal end ren power metal), da mange af både leadguitarerne og selve riffsne følger traditionelle folkemelodimønstre (som jeg tror bygger på middelaldermusik). Og, fuck, hvor lyder det svenske sprog bare fedt i ren vokal til metalmusik. Det hele går op i en højere enhed. Der dukker også noget trditionel svensk folkemusik-instrumentation op nu og da. På en måde minder musikken på "Armod" lidt om Storms "Nordavind", men udført på et meget højere musisk niveau.

Musikken er også en del tungere end hos meget power, og ligger generelt i et solidt middeltempo, og har ofte et folkedrive, men der er også nogle uptempo ting hist og her (der dukker endda nogle blastbeats op). Der er masser af guitarhamonier i selve riffsne, og Falconer trækker lige så meget på traditionel metal som på power metal.

I det store hele er "Armod" et meget vellykket album og nok en af de bedste nordiske folkemetaludgivelser, jeg har hørt nogensinde.

Kommentarer (2)

Schaffer

Indlæg: 26

Falconer formår at levere et

Falconer formår at levere et meningsfyldt og ualmindeligt velklingende album, og igen har mastermind Stefan Weinerhall komponeret og konceptualiseret en stemningsfyldt, rørende og harmonisk diskurs gennem sangene. Der er en fed rød tråd. Forsidecoveret med den hårdt arbejdende bonde, symboliserer lignelsen fra første Mose Bog "I dit ansigts sved skal du spise dit brød", og man mærker en hyldest til den lille mand bag ploven. Til dem der skaber med egne hænder, og ikke får noget foræret. Der er noget heroisk i Armod. Der er indhold i denne skive. Det er fedt.

Nogle gange synes jeg især trommerne bliver for dominerende, særligt i Griftefrid, og tempoet en smule højt til Mathias Blad, som jo kendetegnes ved at have en ren, monoton og langsommelig stemme – et af de særlige kendetegn for Falconer. Nu har jeg hørt skiven ca. 15 gange, og er først ved at vænnes til sproget. Er man fra Portugal, Brasilien eller USA, så er jeg sgu bange for at man taber noget på gulvet. Og det er synd for Falconer og deres fans. Jeg holder på at de stadig burde have udgivet på engelsk, og ikke være så skide autonome. Men sådanne er det jo med rock-musikere. I sær de langhårede af slagsen:-)

90% herfra!

Schaffer gav Falconer - Armod 9/10.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Endnu et fantastisk album af

Endnu et fantastisk album af et af mine absolutte yndlings bands, rigtig god anmeldelse og er da ret enig. Dog bliver der ikke nævnt at med den limiterede udgave fåes 4 af de bedste numre på engelsk, som lige gør dem anelse federe.
Samt har de med det sidste nummer skrevet en af de bedste ballader nogensinde overhovedet. Så fik jeg lige en begravelses sang mere. :)

Keitel gav Falconer - Armod 9/10.

Tilføj kommentar