Et klassisk grind/dødsmetal album i nye klæder

Gore Metal Redux: A Necrospective er en genindspildning af det klassiske album Gore Metal fra 1998. Som den kvikke læser vil bemærke på navnet og omslaget, er her tale om grind/dødsmetal-bandet, Exhumed, der har givet deres gamle album en makeover.

I lighed med coveret på det originale album, så er det nye også fyldt med splatter, blod, og hovedet i mikrobølgeovnen, som gør, at udtrykket er intakt. Det er nu bare blevet gjort endnu mere ulækkert, blodigt og visuelt ser det en hel del mere professionelt ud.

Matt Harvey, som er eneste tilbageværende medlem, var dybest set ikke tilfreds med den originale indspilning, og da han nærede ønske om at få lavet en opdateret version anno 2015, gik bandet i studiet og genindspillede det ikoniske dødsmetalalbum. Den store overraskelse ligger dog i at det lykkedes bandet at få hevet den oprindelige sanger Ross Sewage, der forlod bandet i 1999, ind for at genindspille sin egen vokal.

Som at købe en ny plade, hvor du kender alle sange i forvejen

Det primære udtryk på Gore Metal Redux: A Necrospective er bemærkelsesværdigt, for hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg faktisk tro, at det var en spritny plade, jeg lyttede til.

Her er alt det, vi dødsmetalfans er så vilde med: Fra knivskarpe guitarriffs til de rasende rytmer, trommerne, der nådesløst går til angreb, og bassen, der får fundamentet i dit hus til at smuldre. Pladen indeholder alt, hvad man kan forvente af et tidløst og brutalt dødsmetalalbum, der har holdt sig på toppen i 17 år.

Albummet åbner med ”Necromaniac”, der føles som et direkte angreb på min person. Lyden er meget stram igennem hele albummet, og bandet giver dig ingen chance for at trække vejret, da pladen holder dig i et stramt greb.

Exhumed har simpelthen genskabt en plade, der brækker dine knogler og smadrer dit indre, imens du lytter til det med ”Necromaniac”, ”Enucleation” og ”Death Mask” som personlige højdepunkter. Bandet ønsker kort og godt at tænde vores indre vrede, og de lyder stadig både tændte og langt mere onde, end selv deres meste indædte fans havde turdet håbe på. Hvordan kan man eksempelvis lytte til et nummer som ”Postmortem Procedures” og ikke få lyst til at gå ud og smadre et eller andet?

Ross Sewage har som nævnt valgt selv at genindspille sin del af vokalen. Han kaster sig direkte ud i teksterne, der kunne havde været fra enhver splatter B-film, imens han skifter imellem en ond dyb knurren og thrash-råben. Man kan dog godt høre, at der mangler noget af stemmen her 17 år efter udgivelsen af det originale album.

Gore metal Redux lyder bedre og ser bedre ud men…

For nye fans er Gore Metal Redux: A Necrospective nok dén version, jeg ville starte med, da det unægtelig er bedre produceret og med bedre musikalske egenskaber, men som den gamle hund, jeg er, står det originale album stadig som noget helt specielt for mig, og jeg kan derfor kun presse 6 kranier ind i mikroovnen for denne genindspilning. Jeg kan sagtens sætte mig ind i Matts ønske om at perfektionere sin kunst, men i forlængelse af det seneste album, Necrocracy fra 2013, havde et nyt og originalt album i min optik været en bedre løsning.

Invester eventuelt i deluxe udgaven af albummet. Her får man begge versioner serveret, og man kan dermed selv sammenligne.