De italiensk krigere i Ephyra kalder til krig
Ephyra er et episk, melodisk dødsmetalband med elementer af folk. Bandet debuterede i 2013 med albummet Journey, et album der handlede om episke slag med grandiose atmosfærer bundet sammen af mørke passager.
Bandet spiller moderne, episk folkdødsmetal ved hjælp af: Tunge guitarriffs og rytmesektioner, Francesco Braga's growlende og snerrende stemme, der duellerer med Nadia Casali's rene kvindelige vokal.
Bandet har valgt et tekstmæssig koncept, der forbinder hver sang til den samme historie: En kriger, der skal finde sin vej igennem livet, og derved skabe sin egen skæbne. Dette tilsat et lydbillede, der veksler imellem, store slag, vilde landskaber og drømmeagtige atmosfærer, er med til at gøre fortællingen stemningsfuld. Der er ingen tvivl om, at bandet er inspireret af lyden fra bands som Alestorm, Ensiferum, Eluveitie og vores egne Svartsot.
Nu er bandet så ude med deres andet album Along The Path, og nu skal slaget stå: Så er spørgsmålet bare, om bandet vil sejre eller se sig besejret på slagmarken.
Lad slaget begynde
Albummet har en keltisk vibe over sig med et middelalderligt twist, der fortæller sin mørke historie fra en tid far far away.
Nummeret ”Human Chaos” er et glimrende eksempel på ovenstående, her er den keltiske vibe med tunge guitarer, der blandes med middelalderlige rytmer, og sammenspillet mellem de 2 vokaler virker virkeligt godt - et nummer der ligger stilen for resten af albummet.
”All At Once” forstsætter i samme spor, der er dog blevet skruet lidt op for både tempoet og fløjterne - et nummer piratbandet Alestorm lige så godt kunne havde lavet. De hurtige, pumpende rytmer begejstrer, og du skal ikke blive overrasket, hvis dine fødder automatisk begynder at vugge og følge rytmerne igennem sangen.
”Cruel Day” er som en lidenskabelig kærlighedsaffære, hvor Francesco's dybe snerren og Nadia's lyse bløde stemme smelter sammen. Dette bliver bundet sammen af en rytmesektion, der straffer dine sanser, hvilket gør sangen helt fantastisk.
Tempoet sænkes i sangen ”Hope”, der fremmaner en tidslomme fra en glemt fortid, ligesom stemningen er hos bandet Blackmore's Night. Sangen giver fantasien frit løb, og omfavner en med solide beats og en bærende melodi, der har en kvælende sødme over sig, der forfører lytteren med sit smukke arrangement.
Ephyra beskuer slagmarken hvor fjenden ligger død og udmattet
Ephyra har med Along The Path lavet et album, der ikke bare begejstrer, men som også hænger godt sammen. Jeg ligger mit sværd og skænker ærbødigst 8 kranier til dette episke album og håber, at vi alle skal leve og se endnu en dag.