Enshadowed - Magic Chaos Psychedelia

Magic Chaos Psychedelia

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Enshadowed er et black metal band fra Grækenland. Bandet startede tilbage i 1998, og har siden kun udgivet to fuldlængder; Messengers of the Darkest Dawn fra 2002 og Intensity fra 2003. Det har dog ikke stået helt stille for bandet de sidste 10 år, deres forkus har bare mest været på splits. Men her i 2013 blev det atter tid til fuldlængde igen med albummet Magic Chaos Psychedelia.

Albummet starter hårdt ud med nummreret "Stary Throne Of It". Der er nogle solide riffs, som bringer både elementer fra den gamle norske stil, men bestemt også en mere thrashet tilgang til genren. Men gode riffs er desværre ikke alt, og den alt for lave bas samt trommer der har en alt for finpudset lyd, ødelægger det desværre for lytteren.

Vokalen skal dog have ros. Alt for mange vokalister i black metal-genren er uoriginale og kedelige, det er bestemt ikke tilfældet her. Der bliver brugt traditionelt lys skrig, men også den slags vokal, som Kvarforth fra Shining bruger meget - det høres særligt på nummeret "Is Venit Ex Abyssus".

Men som man kommer længere ind i albummet, bringer vokalen også inspirationer fra Nergal fra Behemoth, og den slags vokal er jeg absolut ikke til, men hvis man derimod er til det, er det bare et plus.

Så hvis du er til black metal i stil med 1349, Mayhem, og Behemoth til dels, så vil jeg anbefale dette album. Men trommernes lidt for fine lyd, en for lav bas og Behemoth-elementerne trækker det desværre ned for mig.

Tracklist

  1. Stary Throne of It
  2. Is Venit Ex Abyssus
  3. Black Holes, Death Planets
  4. The Scenario
  5. Surrealistic Shade of Color Black
  6. Dethroned
  7. Inner Psy-Trip
  8. The Dual Hypostasis of Nihil
  9. Magic Chaos Psychedelia