Uopfindsomme polakker vinder på performance

Ikke så ringe endda

Kære læser. Forestil dig et death metal-band fra Polen, der krydrer musikken med lidt black-elementer og en anelse tech death, mens de kredser om temaer som religion, død og misantropi. De lyder lidt som landsmændene fra Behemoth og rigtig meget som et hav af andre bands fra samme genre. Spændende? Nej, umiddelbart ikke. Det lyder hverken voldsomt sexet eller som noget helt nyt og revolutionerende, der skal tjekkes ud med det samme. Derudover er karakteren på seks kranier nok heller ikke noget, der kilder ens læselyst. Men bliv endelig hængende. Der er nemlig nogle ganske afgørende faktorer, der gør, at enhver fan af moderne centraleuropæisk death metal bør tjekke Embrional ud.

Fine intentioner

Embrional har været aktive i godt en snes år, og nærværende skive med navnet Inherited Tendencies for Self-Destruction er bandets fjerde. Men det, der er rigtig interessant, er, at de fire herrer i gruppen ikke er hvem som helst. Frontmand Skullripper og bassist Armagog slår også deres folder i legendariske Azarath, og den sublime trommeslager Daniel “Nar-Sil” Rutkowski er grydebanker i mægtige Hate. Det høres tydeligt, at det er dygtige og erfarne folk, vi har med at gøre. Efter en kort intro sparkes pladen i gang med den uhyre hårdtslående “The World Deserves Self-Destruction”. Det er let genkendeligt og hørt mange gange før, bevares, men det er veludført og potent og med et c-stykke cirka halvvejs, der er hele lytteoplevelsen værd. Lyt især til trommerne; de er intet mindre end sublime. Ligeledes er “Purified by Death” og “Sadistic Desire” onde og velspillede, og igen med trommespil i verdensklasse. Det er ikke voldsomt originalt, og det er mestendels temmelig forudsigeligt, men enhver fan af genren kan snildt nyde disse pragtfulde kompositioner, hvilket også gælder de glimrende “Seduced by the Lies” og “Lies of God”. Her er dynamikken og det generelle groove uovertruffent, og man kan næsten høre på frontmand Skullripper, hvordan han hygger sig i rollen vores allesammens onde onkel.

Desværre er det dog ikke alle pladens skæringer, der holder samme høje standard. Embrional har et aldeles fornuftigt bundniveau, men Inherited Tendencies for Self-Destruction indeholder lidt for meget masseproduceret metervare. “Inspiration to Slay” og “Suicide Journey” er numre, bandet kunne skrive i søvne. Trods stærk dynamik og velspillede trommer bliver de desværre aldrig vanvittigt ophidsende, og helt grelt bliver det på den rodede “The Shrine of Collapse”. De mange ideer står i kø for at komme frem i lydbilledet, men ender med i et kaotisk virvar at vælte over hinanden. Ærgerligt, at der ikke er brugt mere tid på at gennemarbejde materialet yderligere, for de gode intentioner mangler bestemt ikke.

Fem stærke og en del fyld

Inherited Tendencies for Self-Destruction er noget så genretypisk som metervare og lettere ensformigt det meste af tiden, men stadig af ret fin kvalitet. Omtrent halvdelen af albummet tåler mange genhør, mens den anden halvdel hurtigt går i glemmebogen. Albummet går ikke over i historien, men der er stadig enkelte fede numre med god lyd og et overordnet stærkt udtryk samt en helt fænomenal trommeslager, man bør tjekke ud, hvis man er fan af genren. Vi lander på seks store kranier til Embrional.