Elmsfeuer - Schatzsuche

Schatzsuche

Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Hard rock
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Pirater der glitrer i måneskinnet

Elmsfeuer er et tysk band, der spiller piratrock, der primært består af folk metal og historier om skibet Die Elsmfeuer. Besætningen er på seks personer og skibet blev bygget i 2010. Her i 2013 udkom de første historier fra skibet, og de er ikke særlig spændende.

Albummet ligger ud med en samtale mellem to tyskere. Der tales i hvert fald tysk. De finder ud fra introen at dømme en spilledåse, som de trækker op. Derefter kommer der noget harmonika, og langsomt kommer der flere instrumenter på, med elguitar og trommer til sidst. Introen er langsom og egentlig lidt småkedelig. Allerede på andet nummer kommer der dog lidt fart på igen. Sangen er rimelig ensformet, og har en alt for blød vokal. Sangen domineres af harmonika og fløjte, og trommerne er næsten til at overse. Tredje nummer er ikke meget bedre. Det minder alt for meget om det andet nummer, med dominerende harmonika og fløjte (bevares, der er en guitarsolo). Stemmen er igen blød og ensformigt. Fjerde sang har et endnu lavere tempo, og er på grænsen til søvndyssende. Her virker det som om de ikke engang prøver at gøre musikken spændende. Selvom man kan høre de prøver, bliver albummet ikke bedre. Musikken er langsom og kedsommelig, og når forsangeren forsøger at lyde rå, så går det galt. Guitaren hører man ikke meget til, og det man hører er ikke imponerende. "Der Seemann" er albummets mest stille sang, og her blev jeg nød til at spole for ikke at falde i søvn. Det siger en del om albummet. Sidste nummer på albummet, "Weltenrand", er absolut ingen undtagelse, men dog ikke det kedeligste. Hvis man ikke har fundet noget andet at høre endnu, så har man ikke bedre grund til at gøre det her. I modsætning til resten af albummet, er "Weltenrand" rimelig veludført", og kunne godt være et nogenlunde eksempel på den stille afdeling af folk metallen.

Det største problem, og albummets endeligt er en ting: Det er kedeligt! Det er på ingen måde interessant for lytteren, og man ender med ikke at høre efter. Sker dette, har et album efter min mening fejlet. Musikteknisk og produktionsmæssigt fejler albummet ikke noget, her er det faktisk ganske fint. Det er også det albummet får det meste af sin karakter på. Det værste er nok, at det giver et forvrænget negativt billede af hvad folk metal egentlig er, og hvor fantastisk det kan være. Er du folk metal fan bliver du nok skuffet. Vil du introduceres til genren er Schatzsuche et rigtig dårligt valg (du bliver bare skræmt væk igen).

Trackliste 1. Intro 2. Schatzsuche 3. Klaus Störtebecker 4. Das wahre Leben 5. Tavernenspektakel 6. Die Schlange 7. Beim Klabautermann 8. Der Seemann 9. Seeräuberleyd 10. Unterm Sichelmond 11. Der zerbrochnene krug 12. Weltenrand

Weltenrand er efter min mening albummets bedste nummer