Vikingfile franskmænd
Det er velbekendt, at der i Danmark sidder en del frankofile danskere. Folk som drømmer sig til kærlighedens by Paris, de sydfranske kyster eller de rige og betagende alpelandskaber. Nogle prøver at skabe deres egen lille Frankrig i Danmark, ved for eksempel at dyrke rødvine, som måske er inspireret af franskmændene. Om vikingerne i sin tid havde samme fascination af Frankrig, og det var derfor de hærgede og tog til Normandiet, hærgede og endte med at bosætte sig, vides ikke med sikkerhed. Dette historiske bånd ser dog ud til at til at have forplantet sig i musikken hos franskmændene, hvor et band som Skáld er opstået og nu også den mystiske duo Eihwar, som er havnet ved Season of Mist, og begge er dybt inspirerede af det gamle norden. Sidstnævnte har nu udgivet debutalbummet Viking War Trance. Der står ikke meget om den mystiske duo på nettet, andet end at de vil prøve at skabe en blanding af det gamle nordiske og moderne elektronisk musik, som der kan danses til, og at de går under navnene Mark og Asrunn. Så lad os da udfolde mysteriet her.
The techno viking strikes again
Eihwars albumtitel må siges at være rammende, for Viking War Trance er lige præcis, hvad vi får på dette album. Nogen bør finde personen bag den famøse gamle internetvideo, Techno-vikingen og give ham dette album, for endelig er der noget musik, som rammer ham helt spot on.
Viking War Trance er i høj grad båret af percussioninstrumenter, hvor særligt store, dybe og rungende trommer fylder meget af lydbilledet og skaber alt basen. Mark tilføjer ofte strubesang, som i sin essens kan være monoton og tranceskabende. I nogle af sangene praktiserer han dog mere kampråb og kor. Asrunn står for de mere melodiske aspekter i musikken med sin rene og mere sårbare vokal. Musikken er yderst repetitiv, og der anvendes blandt andet elektroniske trommer og små samples til at skabe trancelignende loops. Det vil ikke være helt unfair at sammenligne Eihwar med pionererne for moderne vikingtrance-musik, Heilung, dog har Heilung mange flere lag i deres musik både hvad angår komponering og de musiske elementer, der anvendes. Hvis man tænker på danske LOS’ nyeste plade Galdrablót, som er mere blottet og simpelt tranceskabende nordisk inspireret musik, så placerer Eihwar sig mellem dette og Heilung.
Der, hvor Eihwar skinner mest, er, når de skruer lidt på nogle andre elementer og lader melodien stå mere i frontsædet som for eksempel på ”Völva’s Chant”. Selvom de basrungende trommer fylder lydbilledet, så lader de Asrunns vokal stå flot og meget tydeligt fremme i sangen, og det giver et dragende øjeblik i viking-ravefesten, hvor man lige stopper op og lytter lidt mere. Det kunne albummet i den grad godt have brugt lidt mere af. Som lytter savner man, at der bliver taget flere chancer og leget lidt mere med lydbilledet. Bevares, meningen med galskaben er nok, at de mest af alt fokuserer på liveelementet af musikken. Her skal der bare hamres mjød og stampes i jorden for alle pengene.
Melatoninoverdoseret Techno-viking
Eihwars første udspil Viking War Trance er et godkendt udspil, hvor produktionen og miks i hvert fald står skarpt. Der er også interessante elementer at komme efter, dog er der lidt for langt mellem dem, og selvom jeg ikke er i tvivl om, at de nok skal være en fest live, så er selve lytteoplevelsen på niveau med at kæmpe sig igennem en våd toast. Det bliver aldrig særligt interessant og er alt for repetitiv. Selv ved femte gennemlytning er det svært at huske noget mindeværdigt – om det så er en melodi eller et riff. Dette er på trods af albummets meget repetitive natur. Viking War Trance mangler de ekstra lag og mindeværdige højdepunkter, som gør, at pladen ikke vil gå i forglemmelsen.