To Paradox or not to Paradox
Egentlig har Dymytry Paradox eksisteret i over to årtier og sender med Born From Chaos deres niende album på gaden. Det var dog først med udgivelsen af Revolt (2022), at tjekkerne føjer Paradox til deres navn og samtidig definitivt skifter modersmålet ud med engelsk, når teksterne skal forfattes. Det giver unægtelig gruppen en markant bredere appel, hvilket også kan ses i turnehistorikken, som inden denne manøvre stort set ikke viser nogen aktivitet uden for Tjekkiets grænser. Bandet fortsætter dog med at udgive materiale på tjekkisk, men så kalder de sig blot for Dymytry. Faktisk så sent som i 2024, hvor V Dobrým I Zlým udkom. Min fornemmelse er, at opbakningen er stor i hjemlandet. Der er med andre ord tale om to forskellige bands, og det er også vinklen på det i det promoveringsmateriale, som følger med pladen Born From Chaos.
Core mig her, og core mig der!
Born From Chaos er retteligt bandets tredje album og andet album med nuværende sanger, Václav ’Noid’ Bárta. Gruppen beskriver selv deres genre som psy-core, og i metallens liberale ånd, som bebuder, at nærmest ’anything goes’, når man skal navngive en metalcoreundergenre, ja, så opterer jeg at kalde det, tjekkerne spiller, for melodisk emo-core. Åbneren ”Red Sky Remains” starter hurtigt ud for så at dykke langt ned i tempo, det øjeblik vokalen kommer. Det viser sig rent faktisk at fungere, fordi både bro, vers og omkvæd også kører i forskellige tempi; det hele går op i en højere enhed. Selvom Born From Chaos er Dymytry Paradox’ tungeste udgivelse til dato, har de formået at dosere brugen af aggressiv vokal og dobbeltpedal til perfektion, snarere end det er en gennemgående del af lydbilledet. Måske lige med undtagelse af titelnummeret, som er det hurtigste nummer på pladen, hvor stortrommerne virkelig får lov til at buldre derudad.
Lyrisk kredser pladen om håbløsheden og frustrationen over at være født ind i en verden, hvor menneskeheden hastigt er ved at udslette sig selv, grundet grådighed, magtsyge og fraværet af evnen til at lære af fordums fejltagelser. Dystre emner som forestående dommedag på den semiepiske ”Sun of a Broken God” og det menneskelige sind, når det er allermørkest, på ”Overmind” virker paradoksale (see what I did there?), når musikken og især omkvædene har en ret opløftende klang og synes aldeles medrivende. Det er måske i virkeligheden det ulogiske i det, som gør, at sangene fungerer så godt, som de gør. For via instrumenteringen fjernes den umiddelbare magtesløshed, som portrætteres gennem teksterne. Musikken er ekstremt velproduceret, lyden er stor og svulstig, præget af rumklang i overdådige mængder, uden at det på nogen måder virker andet end lækkert. Balladen ”Reignite Me” har noget startnullerne-post-grunge over sig. En rigtig god midtempo sang, som det dog ville have klædt med nogle pompøse strygere sidst i c-stykket. Skiven slutter desværre lidt halvsløj i form af ”Grave With No Name” – en temmelig uinspireret akustisk affære.
Less is more
Born From Chaos er med længder tjekkernes bedste album. Der var også gode numre på forgængeren, men der er bare langt mere punch i deres lyd nu. Insekterne – medlemmerne bærer insektinspirerede masker – lyder som en cocktail af Black Veil Brides og Bad Wolves uden dog overhovedet at komme i nærheden af et sagsanlæg. Ud af pladens ni numre vil jeg kun anke førnævnte slutnummer, og ”War Beneath My Skin” er også det, man på moderne dansk vil betegne som en filler. Lidt ærgerligt, når den samlede spilletid i forvejen er kort. Heldigvis lader det til, at gutterne er ret produktive, og jeg har store forventninger til Dymytry Paradox i fremtiden.
