Britiske Dragged Into Sunlight er, hvad man kalde et specielt band. De spiller deres koncerter med ryggen til publikum. De insisterer på at holde bandmedlemmernes navne hemmelige, og det er i det hele taget meget svært at finde noget information om bandet. Bandet har udover Widowmaker et album på samvittigheden, og Dragged Into Sunlight spiller en omgang blackmetal, men gør brug af en række elementer fra metaluniverset. Det første jeg lægger mærke til ved Widowmaker er, at skiven kun har tre numre, men alligevel har en længde på næsten 40 min. Den næste ting som er anderledes er det næsten 15 min. lange intronummer, som kun indeholder instrumenter. På dette nummer kommer den dystre, mørke og bitre stemning, som bandet benytter sig af til fuldt udtryk, og hårene på kroppen rejser sig, som ved en god gyserfilm. På næste nummer "Part II" tager albummet for alvor fat med masser af blackskrig, lange skærende riffs og langsomme trommer. Efter ca. 2.30 min. eksploderer nummeret, og der kommer for alvor gang i helvedes maskinen. De langsomme stykker af numrene har et klart blackmetal præg over sig. Måske ikke så meget af den norske slags, men tænk 90’er britisk blackmetal ala tidlig Cradle of Filth og My Dying Bride. De hurtige dele af numrene trækker inspiration fra flere genre, og her tænker jeg især på dødsmetal hvad angår trommer og vokal, og punk hvad angår den musikalske opbygning. Der er dog ingen tvivl om, at bandet sværger til den mørke metal, og det er en lang lidelseshistorie man ligger ører til. Lyden har ikke den samme renhed og tekniske finesse, som mange af de moderne bands bruger. Albummet lyder som om, at det er blevet optaget direkte fra øvelokalet, og uden at lyden er blevet poleret efterfølgende. Der er lidt støj og skratten, hvilket efter min mening høre sig til på et godt blackmetal album. Samtidig er den upolerede lyd med til at underbygge det mørke og triste udtryk, som bandet forsøger at fremmane. Dragged Into Sunlight er et band, som forstår at spille udholdeligt, kaotisk musik. Normalt kan blackmetal i min ører hurtigt blive rodet og kaotisk, men Dragged Into Sunligt formår at holde en hvis rød tråd i kaosset, og selvom numrene virker rodede, er det ikke en dårlig ting. Tværtimod. I forhold til bandets første skive Hatred For Mankind må jeg sige, at jeg ikke er fan af den nedtrapning i tempoet som er sket på >Widowmaker. Hatred For Mankind havde en tungere lyd, og der var mere tempo på. Det virkede som om, at lyden på denne skive bragede derudaf, og gashåndtaget aldrig blev sluppet, hvilket jeg personligt godt kunne li. Derudover er jeg heller ikke fan af, at man på en tre numres skive bruger 15 min. på et rent instrumentalt intronummer. Jeg kunne godt have ønsket mig, at bandet havde lagt noget vokal ind. Widowmaker er en skive, som nok er for de få. Den er meget fjendsk i udtrykket, og man skal være af en speciel støbning før, at man holder til de næsten 40 min. skiven varer. Der er masser af had, masser af bitterhed at finde på skiven, og er man til britisk blackmetal, er Dragged Into Sunlight et tjek værd. Jeg er i hvert fald blevet fan. Trackliste: Part I Part II Part III