Do Or Die - Tradition

Tradition

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Alternativ metal
Spilletid:46:18
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Af at være et band dannet i 1999, må man sige at to fuldlængde og en 7" er et pænt bagkatalog for det belgiske hardcoreband Do Or Die. Nu udsender de så et helt nyt album med titlen "Tradition" og det har de sgu gjort meget godt, dog uden at skabe et album som på nogen måde vil gå over i historien.

Godt nok er der ikke den store nytænkning over den musik som bandet spiller, da genren er hardcore med en blanding af metal og god gammel bølle-attitude. Og det må man jo sige er en opskrift som der er blevet slidt gevaldigt på i den seneste tid. Men, det betyder jo ikke, at selve musikken ikke kan være fed, for det syntes jeg sgu faktisk er tilfældet hos Do Or Die. De spiller deres musik fedt og med den publikumsvenlige "in your face"-attitude.

Dog er et minus ved pladen, at det hele bliver lidt for meget af det gode på de 46 minutter som CD’en varer. Normalt brokker man sig over at en fed CD er for kort, men Do Or Die's musik ville have en længere holdbarhed hvis man havde klippet en 3-4 numre væk, da der, blandt meget godt, sandelig også er noget ligegyldigt at finde på "Tradition". Er man til både metalliske- og bøllehardcore, og behøver ikke den store nyskabning for at blive underholdt, så bør man da tjekke albummet ud, men ellers havner albummet, på grund af for lang spilletid i forhold til variationen, i klassen med middeludgivelser.