Svedig groove metal til folket
Tag to dele James Hetfield, tilsæt en del Glenn Danzig, og krydr med en lille sjat Michael Poulsen, så har du opskriften på forsanger Lars Hørning fra danske Diretone. Ikke just små sko at fylde ud, men Hørning – der en kort overgang var forsanger i Metallica Jam – klarer det faktisk mere end godt her på Diretones andet album, Random Spins, Fortune Turns, hvor bandet serverer en solid gang groove metal til folket.
Da Heavymetal.dk anmeldte Diretones første album helt tilbage i 2011, var vi utilfredse med manglen på originalitet, og det kan man stadigvæk godt savne lidt på Random Spins, Fortune Turns. Det hele lyder for det meste som noget, man har hørt før, men når det nu er tilfældet, bør man spørge sig selv om primært to ting: 1) Kan bandet spille? 2) Er sangene der? ”Ja, gu kan de spille”, er svaret og ja, der er faktisk flere endda rigtig gode sange på denne toer. Som nævnt er Lars Hørnings vokal virkelig stærk, og der er masser af medrivende soloer fra lead guitarist Patrick Ajasso. Der bliver shreddet løs, måske endda lidt for meget nogle steder – det er jo groove metal, det her, og ikke power metal – men teknikken fejler bestemt ikke noget. Samtidig er der, som der bare skal være i denne genre, en solid, groovy bund, der for det meste får sangene til at rulle godt derudad. Endelig står de fede riffs faktisk i kø, det meste af tiden.
Kan du li’ Load, kan du li’ det her
Random Spins, Fortune Turns starter stærkt med ”King’s Head” og især åbneren ”Astray”, der bl.a. indeholder en cool overgang fra et tungt, groovy riff til et bluesy mellemstykke med en lækker solo. Starten på dette album sidder altså lige i skabet, og det fortsætter faktisk med ”New Dawn New Day”, der har et ’knyttede næver i vejret’-omkvæd og endnu et fedt riff. Nogen vil måske indvende, at det hele lyder lidt for meget som Load-era Metallica, men hos denne anmelder er det bestemt ikke noget minus – især ikke, når det bliver udført så godt som her.
Man kan måske godt savne lidt variation undervejs, men når Diretone så prøver at variere udtrykket lidt, som på ”Under The Afghan Sun” (lidt østens mystik) og ”Sylvia (Until The End)” (en ballade), kikser det faktisk, for netop de to er pladens klart svageste sange. Så går det bedre, når de vender tilbage til de tunge grooves på titelnummeret, og når vokalen på ”Wrong” lige pludselig lyder præcis som Dave Mustaine! Er han metallens svar på Andreas Bo, ham Hørning?
Første single ”Race Against Time”, er endnu en metalhyldest for alle os med benzin i blodet. Og selvom det er ret corny med ”fuck slow”-råbet i denne sang, er det sgu en medrivende omgang, og jeg kan lige så godt komme med en advarsel til alle de søndagsbilister, der ligger og blokerer trafikken i deres små, latterlige, benzinøkonomiske minibiler: Vi kommer efter jer med Diretones’ ”Race Against Time” drønende ud af anlægget, skruet op på 11 og vinduerne rullet ned, mens vi skråler: ”FUCK SLOW” – fars Cortina vil forbi!
Tjek dem ud live
Og nu tilbage på sporet: Om det bliver trættende med et album fyldt med stærkt downtunede guitarer og groovy rundgange fra start til slut, er lidt en smagssag, men på Random Spins, Fortune Turns sørger de fede riffs og de stærke melodier for, at man bliver holdt fast hele vejen igennem. Alt i alt et rigtigt godt udspil fra Hørning & co., som jeg tror, man absolut skylder sig selv at tjekke ud live. Det kan man så passende gøre nu på lørdag (d. 14/10), hvor Diretone holder release party på High Voltage i København. Det bliver uden tvivl svedigt!
