Deus Otiosus - Rise

Rise

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En himmeltronende gud kigger på fortiden, og tegner fremtiden

Tredje album fra det danske dødsmetal ensamble Deus Otiosus er en omgang dødsmetal, som let kunne stemples som klassisk old school dødsmetal med referencer til f. eks Morbid Angel, Deicide, Death. Men hæng på…. Københavnerne har så meget på hjertet, og udspillet er tilsat så stor iderigdom og kompositorisk flair at alle bør tjekke dette album ud.

En himmeltronende gud kigger på fortiden, og tegner fremtiden

Deus Otiosus kan oversættes som en himmeltronende gud, der har skabt verden, grundlagt samfundsordenen, men som forholder sig passivt til sit skaberværk. Sådan forholder det sig ikke med bandet.

I et interview i Peter Béliaths Rifferama og på Devilution.dk fortæller bandets 34-årige sangskriver, Henrik Engkjær at han ikke har meget tilovers for manglen på originalitet på nutidens metalscene eller den komprimerede plastiklyd, der er på de fleste produktioner. Deus Otiosus tror på, at hvis der skal laves noget nyt, kræver det at man bryder rammerne og skaber noget nyt og anderledes. Stopper med at være regelbundet og efterlever de gængse spilleregler. Deus Otiosus forholder sig derfor ikke passivt til sit skaberværk, i stedet ønsker de at skabe debat og bryder rammerne. Det er meget forfriskende, men desværre kommer de ikke helt i mål med den ambitiøse målsætning.

Teksterne tager udgangspunkt i Nietzsche, Milton og Lovecraft og selv en umiddelbar hjernedød tekst som "Don't Fuck With The Dead" handler om ofrene for kommunismen i Tjekkiet. Vi skal huske huske dem, der er faldet, kende historien og lære fra den.

I det hele taget har Deus Otiosus styr på fortællingerne og kender også deres egen historie, og husker de klassiske dødsmetal pionerer som føromtalte Morbid Angel, Deicide og Death - og alle de andre. Ofte er der også klare referencer til den brutale 80 thrash, og for en thrash-aficionado som undertegnede er det ikke en dårlig ting.

Solerne kommer ikke helt i mål, men hvad gør det, når der er fede riffs i hobetal. Vokalen er 100% dødsmetal, og også tilsat et vist mål af rustik charme. Men nyskabende, dét er den ikke.

Lyden af ... noget andet

Albummet er produceret og indspillet … anderledes. Indspilningen er en smule lavere end de fleste andre, men dynamikken – specielt i trommerne – er mere tydelig. Dette er så afgjort et album som skal høres højt og ikke på høretelefoner. Bandet har netop undgået en overstyret hyperkomprimeret lyd og Tore Stjerna fra Necromorbus-studiet har masteret albummet helt perfekt - set i dét lys.

Deus Otiosus har leveret et gennemført potent album, som tager afsæt i de klassikere værdier inden for dødsmetallen, men som har sin helt egen lyd og fremstår som et troværdigt forsøg på at skabe noget nyt, anderledes og relevant.

Deus Otiosus - "Iron Rule" (Rise)