Defeated Sanity - The Sanguinary Impetus

The Sanguinary Impetus

· Udkom

Type:Album
Genre:Brutal Death Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Alle gode gange seks

Defeated Sanity har væltet omkring siden 1993, men først i 2004 fik de udgivet deres debut Prelude to the Tragedy, og hvis man her i 2020 sidder og frygter, at de har ændret sig, så kan man tage det helt roligt, for The Sanguinary Impetus lyder præcis som deres debut – og faktisk alle deres andre udgivelser. Men hvis man har fundet det, man er god til, så er der vel heller ingen grund til at ændre på det – spørgsmålet er så nærmere, om de rent faktisk er gode.

… Er det en joke?

Allerede fra første sekund kunne jeg mærke, at der var noget galt, jeg mener faktisk, at jeg udbrød et sagte ”åh nej”. Det skal siges, jeg var ikke bekendt med bandet før, og jeg havde ikke lige opfanget, at vi er ude i ”brutal slam-genren” – en genre jeg undgår lige så ihærdigt, som Lagkagehuset undgår at betale skat. Faktisk troede jeg først, det var et jokeband, på samme måde som Behold... The Arctopus er det, for det trommespil, som første nummer ”Phytodigestion” byder på, kan da ikke være seriøst! Men ak, dette er ingen joke – eller i hvert fald kan jeg bare ikke forstå punchlinen. Vi har at gøre med en trio, hvor hvert medlem umiddelbart spiller hver sin komposition, men de gør det på en sådan måde, at det faktisk bliver imponerende og respektindgydende. For hvordan kan man være så lidt i kontakt med hinanden? Og som kronen på værket har vi vokalen, der leveres af Josh Welshman, og sikken vokal! Udover David fra Undergang kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst hørte så guttural en vokal, men igen sidder jeg med fornemmelsen af, at nogen tager pis på mig. Vokalen er så dyb og øffende, at det næsten bliver morsomt, for det ender med at lyde som en parodi på en, der growler, som da Jim Carrey parodierede Barney fra Napalm Death. Jeg forstiller mig, at det er sådan, folk der ikke hører metal, mener metal lyder…

Men trods min umiddelbare frygt for, at jeg er med i en form for skjult kameraprogram samt min manglende forståelse for slam, så må jeg da indrømme, at The Sanguinary Impetus ikke er totalt håbløs. Der er enkelte passager, der har noget, der minder om samspil, og det sker også, at der er brudstykker, der minder om melodier. Men oftest lyder det nu, som om man har sluppet en børnehaveklasse, hvor alle eleverne har galoperende ADHD, løs i et musiklokale. Men efter at have konfereret med folk, der rent faktisk har forstand på slam, kan jeg forstå, at det er meningen – tænk engang! Generelt sidder jeg med følelsen af, at jeg er gået forkert – jeg skulle have været i Irma, men står nu på lageret i en tilfældig Silvan. Jeg aner ikke, hvordan jeg kom herhen, og jeg ved heller ikke helt, hvordan jeg kommer væk igen!

To slam, or not to slam!

Jeg har, som du nok har bemærket, utrolig svært ved at sige noget pænt om The Sanguinary Impetus. Dette skyldes, at jeg ikke bryder mig om slam, men også at jeg ikke helt forstår spillereglerne og derfor ikke kan høre nuancerne – du beder jo heller ikke en otte-årig om at være din sommelier! Men ak, her står vi så… Personligt synes jeg, det er noget værre larm, det er ensformigt og kakofonisk, men det er jo, åbenbart, meningen med brutal slam, så hvad ved jeg? Det eneste, jeg ved, er, at jeg intet ved (om slam). Ergo må jeg konkludere, at trods det simple faktum at musikken minder mig om lyden af et stillads, der vælter, så er det lige efter bogen. At bogen i dette tilfælde så er ”Totte får et epileptisk anfald”, er en anden side af sagen.

Tracklist

  1. Phytodigestion
  2. Imposed Corporeal Inhabitation
  3. Conceived Through Savagery
  4. Entity Dissolving Entity
  5. Insecta Incendium
  6. Arboreously Transfixed
  7. Propelled into Sacrilege
  8. Drivelling Putrefaction
  9. Dislimbing the Ostracized

Kommentarer (3)

H

Tsk

Mage til elendig, amatøragtig anmeldelse skal man da lede længe efter. Som anmelder bør man da vide lidt om genren, fremfor bare at gentage igen og igen, at man netop ikke gør dette. For hvad er en anmeldelse så værd? Jeg har mistet al tiltro til Heavymetal.dk

Thomas Viuff

Ditto

Jeg kan kun give “H” ret - mage til overfladisk, uengageret og amatøragtig anmeldelse skal man lede længe efter

mette Frederiksen

lam anmld.

ja der mangler lidt mere erfaring, -i den der KUsse