En hyldest til den tunge rock. Igen…
“You can’t stop rock’n’roll”
Som det allerførste er jeg nødt til at komme med en disclaimer: Jeg elsker Dee Snider! Lige siden min søster viste tiårige mig det famøse fold ud-cover på Twisted Sisters Come Out and Play samt introducerede mig for musikken, har manden, der tog fusen på Tipper Gore og resten af den amerikanske kongres, været en sand rockhelt i mine øjne. Noget, der blev slået fast med syvtommersøm ved Twisted Sisters legendariske koncert på Copenhell og senest med hans forrige album, For the Love of Metal, som undertegnede belønnede med hele ni flotte kranier. Manden er en levende legende!
Nu er den gode Dee på banen igen. Trods sine 66 år har han bestemt ikke tænkt sig at gå på pension lige foreløbig, hvilket man ikke er et sekund i tvivl om, når man hører Leave a Scar.
Vi har hørt det før, men det er stadig forbandet godt
Vi var nok mange, der havde troet, at Dee Snider ville smide håndklædet i ringen samtidig med resten af Twisted Sister, da bandet sagde farvel og tak tilbage i 2016, men sådan skulle det ikke være. Den blonde flab med den store stemme og det engang så store hår er aktuel med endnu et soloalbum, og han sværger stadig til det, der virkede på den sublime forgænger. På godt og ondt.
Man tænker sit, når man støder på titlen af pladens første nummer, “I Gotta Rock (Again)”. Helt ærligt, Dee. Du er skøn, men skal du ikke se at komme videre? Nuvel, nummeret er heldigvis ikke en gentagelse af det klassiske Twisted Sister-hit, men derimod en ret solid hybrid af hard rock og melodisk metal – præcis, som vi kender og elsker Sniders foretrukne stil. Og sådan fortsætter det meste af pladen faktisk. Stærkest er førnævnte albumåbner samt “Before I Go”, “In For the Kill” og den hidsige “Time To Choose”, hvor selveste George “Corpsegrinder” Fisher fra Cannibal Corpse brøler med. Teksterne er ret så selvbiografiske, som man kunne forvente, men det bliver alligevel en lidt ambivalent lytteoplevelse, når han konstant synger om, at han, selvom han er gammel i gårde, aldrig stopper med at rocke, plus at han på mere eller mindre hvert nummer konkluderer, at han edderhylemig lever for det her pis! Ja ja, Dee. Det vidste vi faktisk godt. Hvad er det, du vil bevise? Her forstår jeg ærligt talt ikke, hvorfor i alverden han føler det nødvendigt at sparke en dør ind, der allerede står pivåben. Men trods overfladiske banaliteter på sangtekstfronten så virker det alligevel. Sådan da. For selvom en stor del af pladens skæringer er ret så solide, så kommer man aldrig rigtig helt op under loftet, som det var tilfældet på For the Love of Metal. Hele baduljen er ellers, ligesom sidst, blevet til sammen med brødrene Charlie og Nic Bellmore samt producer Jamey Jasta, og endnu en gang er der masser af fandens fede riffs, grooves, ørehængende omkvæd og formidable guitarsoloer. Men det er bare hørt før og mangler lidt af den ‘ooomph’, der prægede forgængeren.
I Wanna Rock (some more… and stay hungry… again)
Er man fan af det forrige album, vil man helt sikkert også kunne nyde Leave a Scar. Dee Snider er bestemt ikke færdig med at rocke endnu, og hans fantastiske vokal mestrer stadig alt fra klassisk heavy metal til harmløs husmands-thrash. Lyden og musikken fejler sådan set ikke noget. Bundniveauet er højt, og alt er på plads. Men spørger man mig om 40 år, hvem Dee Snider var, og hvad han udrettede, bliver det næppe denne plade, jeg hiver frem allerførst.
