Debris Inc. - Debris Inc.

Debris Inc.

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Doom metal
Spilletid:48:58
Antal numre:17

Officiel vurdering: 1/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Nej, nej, nej, hvad er nu det? Legendariske Ron Holzner (Trouble) og Dave Chandler (Saint Vitus) har her lavet hvad må betegnes som årets absolutte ringeste album. De to gamle gubber har her åbenbart tricket Rise Above til at betale for deres pusher regning og til gengæld optaget en blanding af jamsession og drukorgie. Alt blandes sammen til den mest ækle pærevælling siden stegt lever med flødeskum, punk, doom metal og noget jeg vil betegne som højskole rock, der hverken har hoved eller hale. Nogle numre er endda ret ud larm uden nogen struktur eller melodi. For at nyde det skal man enten have en promille på 9,5 eller have røget en bigballe af det ondeste græs. At det så lige er to højtagtede veteraner der står for lortet er absolut sørgeligt, så tilbage i rehab med jer, Mr. Holzner og Mr. Chandler. Selv ikke en flok fysisk og mentalt handicappede aber kunne larme ringere end jer.

Kommentarer (1)

Sune

Indlæg: 80

Bjorn, jeg elsker din måde at

Bjorn, jeg elsker din måde at beskrive dårlige albums på, keep 'em coming!

Tilføj kommentar