Cruachan spiller folkorienteret metal musik med store musikalske svingninger. Pladen fremstår på mange måder nuanceret. Musikken veksler mellem power akkorder og melodi. Sammenspillet mellem ren kvinde sang og skrige vokal virker egentligt også ok. Og selvom violinen til tider er for glad og falsk, så passer de middelalderlige attributter egentligt meget godt ind i Cruachans folkmetalliske univers... Problemet er nok mere at den her plade på mange områder er for nuanceret og derfor bliver Cruachans musik mere en torso end en milepæl. Bandet prøver at fremtrylle noget originalt, men originaliteten spiller fallit i det at pladen kommer til at virke alt for påtaget samt kaotisk og derfor forbliver cruachans musik i længden mere humoristisk og jævnt end som genialt.