I det mindste kan jeg udtale Cellar Darling!
Det er ikke en hemmelighed, at Eluveitie altid har haft lidt bøvl med at beholde medlemmer, og hvis man bare sætter sig ned og kigger på listen over medlemmer og tidligere medlemmer, virker Megadeth pludseligt som et band med en stabil line-up. Men et af de mange resultater af, at Eluveitie ikke helt kan holde styr på sine medlemmer, er Cellar Darling. Cellar Darling består af Anna, Ivo og Merlin, men det er vist helt klart Anna, der er primus motor i projektet. Stilmæssigt lægger Cellar Darling sig tæt op ad Eluveitie, men ja, i en ”light”-version, om man så må sige. Det er stadig folk-metal, men der er langt større fokus på folk-delen end metal-delen. Fx er alle spor af den smule melo-death, der til tider poppede op hos Eluveitie, helt væk hos Cellar Darling. Så måske er folk-rock mere passende, men lad det nu ligge!
Hurdy Gurdy Hullaballooooooo!
This is the Sound er en virkelig stærk debut, men her skal vi jo også huske, at vi har at gøre med tre meget erfarne musikere og ikke tre teenagere, der har brugt alle deres sparepenge på instrumenter og ikke helt ved, hvem der skal spille hvad, men ingen vil være bassisten. Alting spiller 100 % på This is the Sound: Anna synger fantastisk, produktionen er knivskarp, og kontrasten mellem heavy og folk er også perfekt sammensat. De to elementer går ikke ind og overdøver eller skygger for hinanden, som vi jo ellers ofte oplever det, når metal og folk blandes – desværre. Dog er det faktisk folk-delen, der fungerer bedst, da ”heavy”-delen er relativ gennemsnitlig og får en til at tænke lidt på Evanescence og Paramore. Jeg føler mig meget mere draget til Annas hurdy gurdy end Ivos guitarspil, og det er altså ikke, fordi Ivos guitarspil er dårligt – absolut ikke!
Der var engang…
I bedste folk-tradition beskriver Cellar Darling sig selv som et historiefortæller-orkester, inspireret af gamle myter og legender. Hver sang skulle, efter deres udsagn, være sin egen lille historie eller to. Men This is the Sound er altså en skive med 14 numre, der varierer fra 2-7 minutter. Det giver samlet set et album, der varer en time. Det kan godt blive lidt langt trods musikalsk ekvilibrisme. Det skyldes uden tvivl, at Anna, Ivo og Merlin har følt, at de havde et behov for virkeligt at give den max gas for virkeligt at vise verden (og måske et specifikt band), hvad de kan præstere. Og jeg skal da love for, at de da virkeligt også kan præstere! Det er, som tidligere nævnt, en imponerende debut, og hvis de fortsætter på samme måde, skal det nok blive godt for Cellar Darling. Men de skal nok være forberedte på altid at blive sammenlignet og sat sammen med Eluveitie.
